Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Paolina Russo

Showbrand eller nyt talent? Nu kan du søge om plads til Copenhagen Fashion Week SS25 og Zalando Visionary Award

Det er nu og frem til start april, du skal sende din ansøgning, hvis du vil holde show, vinde Zalando Visionary Award SS25 eller blive en del af CPHFW NEWTALENT.
Det er nu og frem til start april, du skal sende din ansøgning, hvis du vil holde show, vinde Zalando Visionary Award SS25 eller blive en del af CPHFW NEWTALENT.

Går du med planer om at holde show på den officielle kalender under Copenhagen Fashion Week SS25 den 5. – 9. august 2024 , så er det nu, du skal til at gå i gang med din ansøgning.

Det er også nu, at du skal søge, hvis du som nyere talent ønsker at blive en del af CPHFW NEWTALENT. CPHFW NEWTALENT er et showroom, der under modeugen introducerer nye nordiske designere for en international skare af presse- og indkøbere.

Til AW24-modeugen var det Wessel & Vett Fashion Prize-finalist fra 2022 Nicklas Skovgaard, der sammen med Rolf Ekroth, Alectra Rothschild/Masculina og Stamm i selskab med CPHFW NEWTALENT Alumni Latimmier og CPHFW NEWTALENT One to Watch MLGA og Martin Quad var en del af talent-programmet. Sloth Rousing var også ved AW24-modeugen en del af CPHFW NEWTALENT One to Watch, men var desværre nødsaget til at aflyse sin præsentation grundet sygdom.

Herudover kan du nu også søge om Zalando Visionary Award, der gives til én designer, der får støtte til at holde show under Copenhagen Fashion Week samt indgår i et kollektionssamarbejde med Zalando – en pris, der i februar gik til Paolina Russo.

Der er ansøgningsfrist på alle tre dele den 8. april 2024. Find ansøgningsformen til Copenhagen Fashion Week og CPHFW NEWTALENT her og for Zalando Visionary Awards her.