Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Kinfolk og DM&T inviterer til Trend & Design Talks

Den 17. januar afholder Dansk Mode & Textil i samarbejde med Kinfolk oplæg om trends og design.
Den 17. januar afholder Dansk Mode & Textil i samarbejde med Kinfolk oplæg om trends og design.

Kinfolks lokaler i hjertet af København danner rammerne om Trend & Design Talks den 17. januar. Et arrangement, der byder oplæg af kreative aktører fra designverdenen, og Kinfolks chefredaktør og forlægger, Nathan Williams, byder velkommen.

Trend Forecaster og partner hos Atelier Cph, Sara Ingemann, vil til arrangement præsentere fremtidens mode- og livsstilstrends med særligt fokus på designinnovation, materialer og farver for 2018. Det kreative bureau, Atelier Cph, har arbejdet med nogle af de største internationale trendbureauer og præsenterer hvert år nye trendvisioner for skandinaviske mode-, design- og livsstilsbrands.

Arkitekt MAA og partner hos det internationale anerkendte arkitekt- og designbureau Norm Architects, Jonas Bjerre-Poulsen, vil holde oplæg om designvisioner for, hvordan kvalitet, holdbarhed og tidløshed er essentiel for fremtidens designvirksomheder. Norm Architects arbejder i feltet mellem design, arkitektur og fotografi og blev i 2016 kåret til årets designer i Danmark.

Tid og sted
17. januar 2017 klokken 13.00-16.00

Kinfolk, Amagertorv 14, 1160 København K

Pris og tilmelding
Medlemmer af Dansk Mode & Textil 500 kroner ex. moms. Ikke-medlemmer 1.000 kroner ex. moms.

Tilmelding foregår til Bodil Rud Simmelkjær, kursus@dmogt.dk

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.