Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Smykkebrandet Endless Jewelry er insolvent

Jesper ’Kasi’ Nielsens kun tre år gamle virksomhed er ved at lukke på trods af en kapitalindsprøjtning på et trecifret millionbeløb.
Jesper ’Kasi’ Nielsens kun tre år gamle virksomhed er ved at lukke på trods af en kapitalindsprøjtning på et trecifret millionbeløb.

Børsen har i længere tid fulgt udviklingen i tidligere Pandora-mand Jesper ’Kasi’ Nielsens smykkefirma, Endless Jewelry. Og nu lader det til at virksomheden er på vej mod konkurs, skriver avisen.

Der har igennem hele 2016 været stor udskiftning i ledelsen, der på et tidspunkt talte Jesper ’Kasi’ Nielsen, Paul Moonga, Hans Jørgen Krabbenhøft, Mikkel Berg og Ulrik Rasch – nu er kun sidstnævnte tilbage. Blandt ejerne af virksomheden er Jan Bech Andersen og Lars Seier Christensen og ifølge Børsen, har Saxo Bank-manden tilført op til 100 mio. kr. til Endless Jewelry.

Men det har ikke været nok til at redde firmaet fra konkurs – en situation, som Endless Jewelry eftersigende er landet i på grund af en meget aggressiv forretningsmodel: at komme ud til så mange forhandlere verden over som muligt, med løftet om, at sælger smykkerne ikke, kan de blot sendes retur uden tabt fortjeneste. Og det er lige præcis det, der er sket. Smykker for mange hundredetusind kroner er kommet retur til det danske hovedlager, hvor de er forblevet.

Ifølge Børsen har både ejere og flere forskellige instanser i ledelsen over flere omgange forsøgt at korrigere regnskabstal og forventninger, så de ville afspejle et retvisende billede af selskabets tilstand. Men det er stadig ikke lykkedes at få rettet op på den skrantende økonomi, og en konkurs lader til at være en realitet.