Facebook Abonnér
21:56
|
23.01.2017
HM style award_177 Foto: Vinderesn af H&M Design Award 2017, Richard Quinn, sammen med juryen.

Ugen i mode

Korte nyheder fra ind- og udland: Film fra Prada og Pieces, H&M Design Award og nyt Dyrberg/Kern flagskib i Olso.

| Kultur | af Melea Wallenius

I dag åbner Dyrberg/Kern sin første flagship store i Oslo. Den nye butik ligger på Oscarsgate 19 og bliver dermed naboer til andre danske brands som By Malene Birger, Ganni og DAY. CEO og kreativ direktør, Henning Kern, fortæller, at Norge i mange år har været et ledende marked, og det er på tide at give de norske kunder den ultimative Dyrberg/Kern oplevelse.

I onsdags kunne den 26-årige Richard Quinn kalde sig vinder af H&M Design Award 2017. Den unge designaspirant er nyuddannet fra Central Saint Martins og blev ud af otte internationale finalister valgt som vinder af en jury bestående af modeeksperter – blandt andre Pernille Teisbæk og H&M’s kreative rådgiver, Ann-Sofie Johansson. Foruden 50.000 euro vinder Richard Quinn et års mentorforløb hos den svenske tøjgigant og muligheden for at udvikle styles fra sin vinderkollektion, der vil blive solgt i udvalgte H&M-butikker til efteråret 2017.

I går lancerede Poul Stig Briller en ny solbrille, som er et produkt af et samarbejde mellem Mads Emil Grove Møller, der er moderedaktør på Dossier, og det L.A.-baserede brand, Ahlem Eyewear. Solbrillen er kun produceret i 15 eksemplarer og har fået navnet ”Urban Safari”.

Et frivilligt og professionelt netværk af iværksættere inden for mode, accessories, interiør og design ved navn LIS Netværket blev lanceret i denne uge. Netværket har til formål at øge medlemmernes overlevelses- og vækstchancer igennem målrettede aktiviteter.

Miuccia Prada og instruktøren bag filmene American Hustle og Silver Linings Playbook, David O. Russel, har i samarbejde kreeret kortfilmen, Past Forward. Til Pradas spring-17 show i Milano blev der vist klip fra den 20 minutter lange film, som netop har haft premiere i sin fulde længde i Los Angeles. Allison Williams, John Krasinski, Freida Pinto Jack Huston og Kuoth Weil medvirker i Past Forward, hvor erfaringer, minder og drømme griber ind i hinanden i et surrealistisk og futuristisk univers. Se filmen her.

Pieces har lavet en julekampagne, om ikke at lave julekampagne. Forvirret? Det er Malling Publications, der har stået for produktionen, og filmen handler om alt det Pieces kunne have gjort, for at lave deres årlige julekampagne: have blandt andre Mathilde Gøhler, Kidd, Bodil Jørgensen og Reem udfolde sig i smukt tøj, glimmer og overdådige rammer. Men i stedet for at bruge sit budget på en omfattende fotoskydning, har virksomheden valgt at donere alle pengene, 500.000 kr., til Læger Uden Grænser og dermed cementere, hvad julen handler om – at give.

Se den alternative julefilm herunder.

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev