Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

CIFF og Harvey Nichols samarbejder om ny udstilling

Direktør for CIFF, Kristian Andersen, kuraterer en udstilling om den skandinaviske mand i det londonske stormagasin.
Direktør for CIFF, Kristian Andersen, kuraterer en udstilling om den skandinaviske mand i det londonske stormagasin.

Harvey Nichols har netop åbnet en ny udstilling, North Wind, udviklet i samarbejde med CIFF. Udstillingen er placeret i ”Project 109” – et særligt område i stormagasinet, som er dedikeret til projekter som dette.

Udstillingen er CIFFs vision af den moderne, skandinaviske mand og præsenterer et udvalg af herretøj, gastronomi og design, der tilsammen skal vise, hvordan den skandinaviske mand lever, arbejder, klæder sig på, spiser og indretter sin bolig.

Samarbejdet mellem Harvey Nichols og CIFF udfordrer rammerne og set-uppet for den traditionelle messe, hvor fokus er på trade-to-retail. North Wind præsenterer i stedet produkterne direkte til forbrugerne.

”Hos CIFF er vi af den overbevisning, at kunder i dag er drivkraften bag mange trends – ofte forud for de professionelle i vores branche. North Wind er en måde for os, hvor vi kan give Harvey Nichols’ kunder både de nye og etablerede designtalenter, som vi mener, er værd at holde øje med,” siger Kristian W. Andersen, direktør for CIFF, og fortsætter:

”Et samarbejde med Harvey Nichols, en af verdens mest dynamiske og toneangivende retailer, er en måde for os at inspirere vores community og udfordre dem til at tænke fremad”.

North Wind varer i syv uger, fra den 6. oktober til den 27. november, og der vil løbende være udskiftning i brands, for at holde udstillingen dynamisk og vise en bred vifte af designs. Om samarbejdet og den skandinaviske overtagelse af Project 109 siger indkøbsdirektør hos Harvey Nichols, Anita Barr:

“North Wind vil vise en bred vifte af kategorier, der ikke normalt er tilgængelig i vores butik, men eksemplificerer, hvad vores herretøjsafdeling står for. Udstillingen vil ikke kun appellere til vores eksisterende kunder, men vil også tiltrække en ny kundegruppe.”

Danske brands repræsenteret i udstillingen er blandt andet Doxa, Han Kjøbenhavn, Tonsure, Amoire Oficielle og Rains.