Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Navne

Eva Kruse på BoF 500

Business of Fashion har Eva Kruse på listen over de 500 mest indflydelsesrige personer i den globale modebranche.
Business of Fashion har Eva Kruse på listen over de 500 mest indflydelsesrige personer i den globale modebranche.

En gang årligt udgiver Business of Fashion et indeks over verdens 500 mest indflydelsesrige personer i modeindustrien. I 2016 kan vi herhjemme glæde os over, at Danmark er repræsenteret på en liste, der inkluderer den absolutte elite i modeverdenen, heriblandt Bernard Arnault, Hedi Slimane, Anna Wintour og Stella McCartney.

Eva Kruse har som CEO for Danish Fashion Institute og primus motor for en bæredygtig dagsorden sat Danmark og København på modeverdenskortet, som den eneste dansker på listen i 2016. Copenhagen Fashion Summit er på få år vokset til at blive en global event i modebranchen, der ikke kan ignoreres, og det er denne kåring med til at understrege.

Om æren udtrykker Eva Kruse stolthed over, at det er lykkedes at rykke bæredygtighed helt til toppen af branchen:

“Jeg er beæret over at være inkluderet i BoF 500-indekset sammen med nogle af de mest respekterede mennesker i branchen. At vores arbejde anerkendes som værende formende for den globale modeindustri af et internationalt toneangivende medie som Business of Fashion er et kæmpe skulderklap. Det inspirerer mig og vores team til at arbejde endnu hårdere på at gøre den globale modebranche mere bæredygtig,” siger Eva Kruse.

Andre nye navne på 2016 listen er blandt andet:
Pascal Morand, President of Fédération Francaise De La Couture
Hannah Jones, VP of Sustainable Business & Innovation Nike
Gosha Rubchinskiy, Designer Goscha Rubchinskiy
Guram Gvasalia, CEO Vetements

Du kan se hele B0F 500-listen her.

Om BoF 500
Bof 500 er et professionelt indeks over indflydelsesrige personer, der er med til at forme den globale modeindustri. Bof 500-indekset skabes årligt på baggrund af dataanalyser, research og nomineringer fra nuværende personer på listen.