Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

”Danske politikere tør ikke se for flotte ud”

Sådan lyder det fra journalisten, Lotte Freddie, som mener, at især to faktorer spænder ben for et naturligt forhold danske politikere og modebrands imellem.
Sådan lyder det fra journalisten, Lotte Freddie, som mener, at især to faktorer spænder ben for et naturligt forhold danske politikere og modebrands imellem.

Ifølge Oscar Wilde kan man hverken være for overuddannet eller for pænt klædt på, og det ene udelukker ikke det andet. I en verden af medier, er det derfor ikke unaturligt, at politikeres tøj ­­– hvad de bærer og hvornår – også er i fokus. Hvilke brands har de på? Er det for dyrt? For nedringet? Denne interesse gør sig gældende internationalt, så vel som herhjemme.

Som resultat kan den engelske premierminister, Theresa May, knapt nævnes, uden at kitten heels også kommer på tale. Både Donald Trump og Hillary Clintons garderobevalg er under luppen i valgkampen, og de sidste otte år har Michelle Obama gjort en dyd ud af at iklæde sig amerikanske brands og støtte op om up-coming designere. Så hvorfor ser vi ikke flere danske politikere tage stilling til, om de ifører sig danske brands? Med modebranchen som landets fjerdestørste eksportvare, skulle man tro, at repræsentationen af danske designere i de politiske garderober var en prioritet, og ikke en sjældenhed. Ligeledes kan man spørge, hvorfor danske brands ikke finder det attraktivt, at være en del af det politiske modebillede?

Når kulturen definerer den politiske mode
Ifølge journalist, Lotte Freddie, bør danske politikere gøre mere for at iklæde sig danske brands, ligesom man ser politikere fra f.eks. Frankrig, USA og England optræde i brands fra de respektive lande. Men det samspil bremses blandt andet af den danske kultur.

”Danmark er et frygteligt jantelovsland. Vi danskere kan være smålige og anerkender ikke, når folk gør en indsats for at se pæne ud og i det forsøg f.eks. iklæder sig et mærke fra ens eget land. Politikere vil nødigt kritiseres for deres valg af tøj og er bange for at blive chikaneret af pressen, hvilket er forekommet. Tænk bare på hvordan f.eks. Lene Espersen, Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke har været udsat for smålighed,” konstaterer Lotte Freddie og tilføjer:

”Jeg vil tro, at nogle politikere er bange for, at de kommer til at se for flotte ud. Så risikerer de i højere grad en reaktion, der kan gå begge veje, end hvis de går med kedeligt tøj. Og det vil de ikke risikere. Derfor tør man ikke at tage den skriggrønne kjole på.”

Design- og modeforsker, Trine Brun Petersen, forklarer, at ungdomsoprøret i 1960’erne resulterede i et opbrud med de borgerlige normer og definerede en ny måde at klæde sig på, og det har sat sine spor i den danske kultur.

”Herhjemme har vi tradition for mere uformelle beklædningsnormer, og det kommer også til udtryk i politik. Da Helle Thorning Schmidt i sin tid gjorde en indsats på tøjfronten, fik hun mere kritik end ros. Tilmed har vi tradition for, at politikernes tøj skal ikke tale imod den ideologi og de værdier, de repræsenterer, og det kan betyde, at noget tøj bliver valgt fra – heriblandt dansk tøj,” uddyber Trine Brun Petersen.

Med en bachelor i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, er Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, meget bevist omkring beklædning som kommunikationsredskab.

”Tøjet indgår som del af den samlede kommunikation, og i en politisk diskurs er det hensigten, at man ikke fremstår for langt fra sine vælgere. Vi har leget med Uffes (Uffe Elbæk, red.) statements T-shirt i vores kommunikation,” forklarer Rasmus Nordqvist, der blandt andet har designet under eget navn og arbejdet hos Bitte Kai Rand, inden han blev fuldtidspolitiker.

Hvis flere danske politikere skal gå i danske brands, mener ordføreren, at der skal være mere bevidsthed omkring, hvad mode egentligt er.

”Vi er begyndt at snakke om, at mode har et økonomisk afkast – men hele den kultureelle kapital, som mode også er, er der meget lidt bevidsthed omkring. En masse værdier og kulturen fra et samfund er indlejret i den måde, en designer arbejder på. Og hvis folk var klar over den kulturelle værdi, ville de måske i højere grad gå i lokale brands, ligesom man ser det i andre lande,” lyder det fra Rasmus Nordqvist.

Modebranchen vil ikke associeres med politik
Da Lotte Freddie sammen fotografen, Elona Sjøgren, og Christiansborgs stylist igennem 19 år, Pari Khadem, lavede bogen ”Magt og Mode, Power and Fashion” i 2014, blev de mødt af politikere, der var åbne over for at støtte op omkring dansk mode. Men de blev også mødt af en delvist lukket modebranche.

”Flere brands vil ikke associeres med politik, hvilket jeg blev både meget vred og forbløffet over, da vi lavede bogen. Jo mere et brand bliver set, jo bedre – om det så er en SF’er, en venstremand eller en tredje, der har tøjet på, det er fuldstændig ligegyldigt,” mener Lotte Freddie, som understreger, at det ikke er alle brands, der har lukket sig om sig selv.

Selvom politikere støttede op omkring bogen, påpeger Trine Brun Petersen, at der muligvis kan herske en gensidig ikke-eksisterende lyst til at blive associeret med hinanden.

”Det er måske ikke så attraktivt for en politiker at blive associeret med et bestemt brand, dansk som udenlandsk, da de jo helst skal repræsentere et bredt udsnit af befolkningen. Og så er vi tilbage til det politiske spektrum, hvor det handler om ikke at være en omvandrende reklamesøjle, men i højere grad være i takt med sin vælgergruppe,” forklarer modeforskeren.

Politik og mode synes at være to ingredienser, som mikses med forsigtighed i Danmark. Eksempelvis er den britiske Vogue-redaktør, Anna Wintour, ikke bleg for at dele et politisk statement i form af T-shirt, der signalerer, at hun holder med Hillary Clinton. Ifølge Rasmus Nordqvist tangerer vi danskere til at have berøringsangst, når det kommer til politik, og det smitter af på modebranchen.

”Modebranchen er en stærk branche og viser tydeligt deres identitet frem – men når det kommer til politik, passer mange på. Politik er ikke kun højre og venstre, topskat og flygtninge, det er også alt mulig andet. Selvom dele af modebranchen tager stilling til politik, måtte branchen godt reflektere og deltage mere i samfundsdebatten,” fortæller han og understreger:

”Lotte Freddie siger, at vi er bange for at se for flotte ud – jeg mener, at modebranchen er bange for at være politisk.”

Fashion Forum har henvendt sig til flere danske brands, men det lykkedes ikke at få kommentarer.