Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Telegrammet: Ugen i mode

Crocs på catwalken, modellegende lancerer eget agentur og nye vinger til SAS-uniformer.
Crocs på catwalken, modellegende lancerer eget agentur og nye vinger til SAS-uniformer.

Hun har været model i snart tre årtier, og hun har været på flere Vogue-forsider end nogen andre. Modellegenden, Kate Moss, kan med andre ord lægge en masse erfaring i hendes nye agentur, Kate Moss Agency, som hun netop har lanceret. Agenturet skal være mere end et modelbureau – det skal også fungere som en management-platform for en divergent talentmasse.

De færreste forbinder måske flyuniformer med mode, men de to er tættere forbundet end som så. Legendariske modehuse som Carven, Christian Dior og Calvin Klein har førhen kreeret uniformer til det danske flyselskab, SAS. Og nu skal uniformen fornyes for første gang i 17 år. Denne gang er det den svenske designer, Ted Bernhardz, der i samarbejde med SAS’ brandingafdeling har designet den nye uniform, som man kan se på SAS-ansatte fra d. 18. oktober.

Den forgangne modeuge i London var også ugen, hvor Christopher Kane muliggjorde et come back for de omdiskuterede sko, crocs, da hans modeller skridtede ned ad catwalken i plastikskoen.

Kreativ direktør hos spanske Loewe, Jonathan Anderson, får selskab af en ny CEO, Pascale Lepoivre, hvis erfaringer har rødder i franske modehuse. Pascale Lepoivre har været en del af den strategiske udvikling hos Céline og produktdirektør for mode- og lædervare divisionen hos Louis Vuitton.

Vi har allerede fået et lille sneak peak, men nu løfter H&M sløret for de tre første kampagnebilleder fra Kenzo x H&M-kollektionen, der lander i butikkerne og online på H&Ms hjemmeside d. 3. november. Den ikoniske fotograf, Jean-Paul Goud, står bag billederne, og hans signatur cut-up stil får frit spil sammen med internationale stjerner, som blandt andre modellen, Iman.