Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Kalender, Modeuge

FAN OUT giver plads til moden

Endnu engang giver Sabine Poupinel nye og etablerede designere muligheden for at folde sig ud under modeugen.
Endnu engang giver Sabine Poupinel nye og etablerede designere muligheden for at folde sig ud under modeugen.

For tredje gang er den københavnske designer og butiksejer, Sabine Poupinel, kurator for FAN OUT, som varer i tre dage og kører parallelt med modeugen. FAN OUT er en gruppeudstilling, hvor mode får plads til udfoldelse, og hvor design interagerer med performances, lysinstallationer, musik og talks.

Modsat sidste gang, hvor 10 designere udstillede, tæller FAN OUT denne gang 16 udstillende designere. Men dynamikken mellem nye og etablerede designere er fortsat i centrum.

”Jeg blander altid nye og etablerede designere på én gang. De etablerede designere tager jeg med, fordi jeg gerne vil have håndværket med i udstillingen – imens kan de unge knalde ud,” fortæller Sabine Poupinel.

I rækken blandt de nye designere til FAN OUT finder man blandt andet Shila Gaonkar, hvis design er dansk-indisk inspireret, og den eksperimenterende Tobias Birk Nielsen – begge er Sabine Poupinel selv er meget begejstret for.

Toner fra Emma Leth åbner udstillingen d. 10. august kl. 17:00, hvorefter man blandt andre kan opleve kunstneren, Hannah Anbert. Torsdag d. 11. august byder blandt andet på talks kl. 17:30, mens musikeren, Soleima, gæster FAN OUT fredag d. 12. august i selskab med andre artister.

Se hele programmet her

Udstillingen finder sted på Den gamle postterminal, Tietgensgade 39.