Rebecca Langebæk startede sin modeopdragelse hos Henrik Vibskov, inden hun forfulgte sin drøm om at studere på Central Saint Martins (CSM) i London. Efter sommeren starter Rebecca nu på sidste år som Fashion Design Menswear -studerende på CSM efter at være hjemvendt fra to praktikforløb – det ene hos Kenzo i Paris og det andet hos Raf Simons i Antwerpen.
”Jeg er blevet vant til at begå mig i internationale miljøer, både hos Henrik Vibskov, som studerende på CSM og under mine praktikophold. Den læring det giver hele tiden at skulle forholde sig til andre kulturer, er måske det vigtigste jeg kan tage med mig videre som designer.”
Hvorfor valgte du Central Saint Martins frem for en dansk skole?
”Jeg startede med at studere womenswear på Fashion Design Akademiet herhjemme, inden jeg kom i praktik hos Henrik Vibskov og derefter blev fastansat. Her var der højt til loftet og eksperimenter – både gode og mindre gode – var en integreret del af designprocessen. Men CSM har altid været min drøm, og for fire år siden var der næsten ikke andre muligheder for at studere menswear end i London, så det faldt mig meget naturligt at søge derhen. I menswear er der ikke samme tradition for at provokere, som der er på womenswear, så der er stadig et væld af grænser, der bør udforskes i forhold til at rykke på opfattelsen af de tilgrundliggende normer.”
Hvordan er miljøet på Central Saint Martins?
”Man lærer at se ting fra mange vinkler, at bevæge sig i forskellige kulturer og forholde sig til hierarkier. Kinesere, europæere og amerikanere opfatter ikke tingene på samme måde. Jeg tror på, at jo bedre menneskekender du er, jo bedre designer bliver du.
Vi startede ud med at være 24 – nu er vi omkring 10 tilbage. Man bliver simpelthen sorteret fra, hvis man ikke udvikler sig. Og jeg har brug for at blive presset. Lærerne arbejder stadig i branchen, og eftersom de har haft så mange elever gennem systemet, er de enormt gode til at give en individuel coaching. På andet år kommer alle de store brands Dior, Chanel, Balenciaga, Stone Island, Vivienne Westwood, Paul Smith og så videre for at scoute praktikanter og her prikker underviserne eleverne på skulderen og opfordrer dem til at søge det brand, de mener vil udvikle én bedst.”
Hvad tager du med dig fra praktikken hos Kenzo?
”Jeg var i print- og tekstilafdelingen, og det var virkelig imponerende at opleve, hvordan de arbejder i så stor en virksomhed. Især var det spændende at arbejde med et genkendeligt print, uanset om det var eget design, eller samarbejder med Disney og H&M. Den måde Kenzo-brandet bliver ført ud i alle aspekter af virksomheden, er imponerende. Det har blandt andet givet mig en bevidsthed om, hvor vigtigt farvevalg er til specifikke markeder. Jeg har helt sikkert også fået en bedre forståelse for at opbygge mønstre og mere indsigt i print- og tekstilverdenen. Og så var det virkelig positivt at få løn for sin praktik – det er et lovmæssigt krav i Frankrig.”
Hvilke forskelle var der på Kenzo og Raf Simons?
”Først of fremmest er Raf Simons er et langt mindre brand end Kenzo, der er ejet af LVMH. Her er der længere til ledelsen, så det er sværere at påvirke de beslutninger, der bliver taget.
Hvert brand arbejder jo med hver sin visuelle identitet som de markedsfører sig på. Rent æstetisk er Raf Simons og Kenzo meget forskellige og opererer også med hver sin målgruppe og marked. Dette påvirker naturligvis også designprocessen.”
Hvad vil du gerne, når du er færdig med studiet?
”Jeg skal have mere erfaring – men det bliver ikke i Danmark. Jeg finder den internationale scene med forskelligartet kulturer inspirerende og drivende som designer, og det er derfor jeg søger den. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme til Italien, jeg tror det ville klæde min æstetik og min forståelse for det globale marked. Det er muligvis et long shot, men ideelt set ville jeg gerne arbejde for Prada. Det er højt på ønskelisten, og man har vel lov at drømme.”
