Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Ny lovgivning ændrer e-handelsregler

Skat har reguleret momsreglerne for e-handel. Fra 1. januar er pakkeporto ikke længere momsfri.
Skat har reguleret momsreglerne for e-handel. Fra 1. januar er pakkeporto ikke længere momsfri.

De særlige lempelige regler, der har gjort sig gældende for e-handels momsudlæg, bortfalder den 1. januar 2017, har SKAT afgjort. Det betyder, at e-handelsvirksomheder fremover skal anvende momslovens almindelige regler, skriver DM&T.

Hos FDIH er man uforstående overfor, hvorfor en lovgivning, der har fungeret siden 1989, pludselig bliver vurderet til ikke længere at have eksistensberettigelse. Begrundelsen fra Skat lyder blandt andet på, at e-handel i den grad er stigende og at man har fundet flere tilfælde, hvor ordningen er anvendt forkert, hvilket i sidste ende betyder, at Skat mister penge.

”Vi er ærgerlige over, at omkostningerne øges for danske netbutikker, når den ellers momsfrie pakkeporto nu skal indgå i butikkens momsgrundlag. Vi er samtidig forundrede over, at SKAT efter mere end 25 år med regelsættet, nu vurderer, at ordningen ikke har hjemmel i lovgivningen,” siger FDIHs kommunikationschef Henrik Theil.

Du kan læse mere hos FDIH, hvor der også er henvisninger til SKATs afgørelse.