Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Skepsis omkring nyt bæredygtig måleværktøj

Udviklingsdirektør hos NICE, Jonas Eder-Hansen, mener ikke, at modebranchen har brug for flere værktøjer til at tracke bæredygtighed. Tværtimod, det forvirrer mere end det gavner, siger han.
Udviklingsdirektør hos NICE, Jonas Eder-Hansen, mener ikke, at modebranchen har brug for flere værktøjer til at tracke bæredygtighed. Tværtimod, det forvirrer mere end det gavner, siger han.

Den europæiske not-for-profit organisation MADE-BY, der udelukkende beskæftiger sig med at forbedre miljø og sociale forhold samt bærdygtighed i den globale modeindustri, har netop lanceret en ny måleenhed, MODE-Tracker, der kan dokumentere de forskellige skridt modevirksomheder tager i retning af at opnå en mere bæredygtig forretning. Alle – forbrugere, partnere og resten af industrien – kan se resultaterne, gode som dårlige. En af de helt store spillere på den bæredygtige modescene, G-Star, har taget redskabet til sig, og det samme har Ted Baker, Haikure og Vivobarefoot.

Corporate Resposibility Director for G-Star, Frauke Bruinsma, siger om MODE-Tracker:

”Udover at give os et komplet overblik over vores styrker og svagheder i vores tilgang til bæredygtighed, så er MODE-Tracker også blevet et strategisk redskab, i forhold til hvordan vi kan forbedre indsatsen på området.”

Men ifølge Jonas Eder-Hansen er det ikke mangel på løsninger som denne, der er branchens og bæredygtighedens udfordring.

“Vi har egentlig ikke brug for flere initiativer eller nye værktøjer, men mere brug for at samtænke de mange eksisterende. Det er allerede en jungle for brands og forbrugere at finde rundt i, og endnu et vil kun forvirre mere end gavne. Jeg glæder mig dog til at se, om værktøjet kan opnå en høj anvendelsesgrad i branchen, og vil følge udviklingen tæt,” siger han om nyheden.

Samarbejder på vej
MADE-BY står også bag udviklingen af det såkaldte Scorecard-system, som blandt andet indekserer materialer alt efter hvor stort eller lille fodaftryk de sætter på miljøet, og som Jonas Eder-Hansen påpeger er et meget anvendeligt værktøj. MADE-BY kalder selv MODE-Tracker en udvidet version af Scorecard, og fremhæver ligeledes værktøjet som komplimenterende til SACs Higg Index, en konklusion Jonas Eder-Hansen ikke er helt enig i:

“Higg Index er på nuværende tidspunkt udbredt til ca. 40% af den globale mode- og tekstilbranche, hvis man måler på den omsætning som medlemmerne repræsenterer. Et bredt udsnit af branche, NGOer, regeringer og eksperter har arbejdet siden 2009 på at udvikle det, som det bedste værktøj, og det bruges af mange af de allerstørste spillere. Jeg er derfor spændt på at høre mere fra MADE-BY om, hvordan dette værktøj er komplimenterende til Higg Index,” er hans afsluttende bemærkning.

Ifølge MADE-BY seniorkonsulent, Stephanie Maurice, er der endnu ikke nogle konkrete eksempler på samarbejdende overlap de to værktøjer imellem. Men hos MADE-BY er man i fuld gang med at finde ud af, hvordan man kan udforske synergier imellem MODE-Tracker og Higg Index, og hvordan potentielle samarbejder kan stables på benene, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: “Mål dine produkters miljøaftryk med Higg Index”