Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Modellers alder til diskussion i England

London Fashion Week er i fuld gang, men senere i denne måned forventes det, at et forbud mod at anvende modeller under 18 år, vil blive taget op i det britiske parlament.
London Fashion Week er i fuld gang, men senere i denne måned forventes det, at et forbud mod at anvende modeller under 18 år, vil blive taget op i det britiske parlament.

Sidste år startede modellen Rosie Nelson en underskriftsindsamling for bedre sundhedsrettigheder i modelbranchen. Det medførte 119.000 underskrifter, som hun i december måned fremlagde sammen med det konservative parlamentsmedlem, Caroline Nokes, der leder en undersøgelse om kropsidealer i modebranchen. Det skete efter Rosie Nelson flere gange – fra et stort modelbureau – fik af vide at hun skulle tabe sig, på trods af at hendes ribben blev tydeligere og tydeligere. Det skriver BBC News.

Det forventes, at undersøgelseskomiteen vil anbefale Parlamentet, at modeller under 18 år ikke må være på podiet i England. For over 10 år siden blev en frivillig ’code of conduct’ introduceret i den britiske modebranche, lignende vores eget Etiske Charter, men man har konstateret i England, at denne er kollapset.

Danish Fashion Institutes direktør Eva Kruse synes, at det både er spændende og positivt, at der kommer en holdning fra det engelske marked og siger:

”Vi vil følge udviklingen af det nøje. Det er dog ikke sikkert, at det er løsningen for Danmark, hvor vi ved, at mange unge modeller får god træning og bliver oplært i trygge rammer, inden de sendes ud i verden. Der er mange lande i verden, hvor der ingen holdning er til modellernes alder, så indtil at alle de største markeder følger samme regler, vil det ikke have nok effekt.”

Frankrig og Italien har allerede lovgivet på området. I Frankrig er der regler omkring et minimum BMI for modeller og i Italien kræves der sundhedscertifikater. Herhjemme strammede DAFI sidste år retningslinjerne for det Etiske Charter, som skal sikre at den danske modebranche er en god arbejdsplads for modellerne.