Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

ShareWear er ny digital lånekollektion

I går blev det svenske initiativ ShareWear lanceret på Instagram. En række kendte svenske designere er med, og målet er, at gøre ready-to-share til det nye ready-to-wear.
I går blev det svenske initiativ ShareWear lanceret på Instagram. En række kendte svenske designere er med, og målet er, at gøre ready-to-share til det nye ready-to-wear.

Den første ShareWear-kollektion består af tøj og tilbehør fra Filippa K, Hope, House of Dagmar, NIKOLAJ d’ETOILES, Uniforms for the Dedicated, Weekday og Whyred. Bag initiativet står Svenska Institutet og Visit Sweden, som sammen med modeorganisationerne Swedish Fashion Council og ASFB har udviklet konceptet.

Kampagnen har til formål at skabe opmærksomhed om bæredygtighed i modebranchen og samtidig bidrage til en mulig løsning. Lige nu kan man se de forskellige designeres bidrag til kollektionen på sharewear.se.

Ny adgang til produkter

Op til lanceringen er en række ambassadører i hele Europa blevet udvalgt, og i går lagde de alle billeder på Instagram, hvor de er iført en del af kollektionen. Den første person der kommenterer på billedet, kan låne beklædningsgenstanden i en uge, hvorefter personen selv skal tilføje et nyt billede af tøjet på egen profil med hastagget #sharewear, så det kan lånes videre. På den måde skal budskabet brede sig.

Udviklingsdirektør ved Danish Fashion Institute Jonas Eder-Hansen ser positivt på det nye koncept. ”Det er et super eksempel på, hvordan man tester nye former for ejerskab i vores branche – eller rettere, nye former for adgang til produkter og netop ikke ejerskab af produkter,” siger han til Fashion Forum.

Alle der har et stykke tøj i deres klædeskab, de ikke selv bruger mere, og som de ønsker at give nyt liv, kan udlåne ved at bruge samme hashtag som overfor. Man skal ikke forvente at få tøjet retur.

LÆS OGSÅ: “Svenska Moderådet skifter navn”