Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne, Uddannelse

Margrethe-Skolen tilføjer et år til uddannelsen

Den københavnske designskole udvider med et ekstra år for at ruste de studerende til erhvervslivet.
Den københavnske designskole udvider med et ekstra år for at ruste de studerende til erhvervslivet.

De nye semestre på uddannelsen skal blandt andet bruges til at indlægge en praktikperiode for de studerende, så de kan erhverve sig relevant erfaring, inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Det fortæller Margrethe-Skolens direktør Christina Beckman.

“Formålet er, at give de studerende bedre forståelse for erhvervslivet, hvilket efterspørges af de fleste modevirksomheder, når de ansætter nye designere.” Margrethe-Skolen tæller blandt andre Benedikte Utzon, Bitte Kai Rand og Susanne Rützou blandt sine tidligere dimittender.

”Med et tredje år kan skolen ikke blot bibeholde de høje håndværksmæssige standarder, den er kendt for, der kan også lægges yderligere vægt på at berede eleverne på den arbejdsmæssige virkelighed, der venter dem,” siger Christina Beckman. Uddannelsen vil fortsat være SU-berettiget, og ændringen i uddannelsesstrukturen handler primært om, at få føjet fagområder som kommunikation og markedsføring til skemaet uden at gå på kompromis med designhåndværket.

”Skolen har ønsket af føje endnu to semestre til uddannelsen, fordi det er Margrethe-Skolens ansvar at give de studerende de færdigheder og kompetencer, som skal bruges fremadrettet, og som branchen efterspørger,” slutter Christina Beckman.

LÆS OGSÅ: “Danske designskoler: Studerende skal rustes bedre til jobmarkedet”