Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Dansker modtager bæredygtig pris under COP21 i Paris

Startup virksomheden Vigga løb med titlen som bedste bæredygtige idé indenfor modebranchen, da Sustainia Awards 2015 blev uddelt under klimatopmødet COP21.
Startup virksomheden Vigga løb med titlen som bedste bæredygtige idé indenfor modebranchen, da Sustainia Awards 2015 blev uddelt under klimatopmødet COP21.

Med kun et år som etableret virksomhed kunne teamet bag Vigga med stolthed tage imod den prestigefulde pris for bedste bæredygtige idé. Vigga er bygget op omkring en cirkulær tanke, hvor tøjet bliver produceret med det formål, at gå i cirkulation og dermed forsøge at nedkæmpe det unødige ressourcespild.

“Vi er så stolte af at få den anerkendelse og det bevis på, at vores cirkulære koncept har kæmpe potentiale. Det giver os troen på at VIGGA kan blive en udbredt måde at forbruge børnetøj på for forældre i hele verden. Tænk på alle de ressourcer vi så kan spare,” siger Vigga Svensson til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: ”Forskning skal undersøge deleøkonomi i børnemode”

Designeren, som tilbage i 2003 blev internationalt anerkendt for sit miljøansvarlige børnemærke Katvig, deler med sin mand Peter Svensson det brændende ønske om at bryde med standarder for den eksisterende købskultur. Praktisk foregår det sådan, at hver gang barnet vokser, modtager man en ny kollektion, som sendes tilbage efter brug for at blive vasket, rengjort, genpakket og cirkuleret på ny.

”Vi vil vise, at det kan lade sig gøre at reducere sit footprint på naturen med 80 % og samtidig være et top-attraktivt produkt og brand. Mere end nogensinde er det en nødvendighed at behandle naturens og dens produkter med omhu. Jeg vil gerne være med til at føre den bevidste forbruger ind i den ny verden,” siger Vigga Svensson.

Udviklingen af Vigga.us er sket med støtte fra den Grønne Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen.