Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Johan Lindeberg vender tilbage

J. Lindebergs grundlægger Johan Lindeberg vender tilbage til det brand, han selv har lagt navn til.
J. Lindebergs grundlægger Johan Lindeberg vender tilbage til det brand, han selv har lagt navn til.

Det svenske brand J. LINDEBERG meddeler i en pressemeddelse, at grundlæggeren Johan Lindeberg vender tilbage til virksomheden som kreativ konsulent.

“Jeg har set J.Lindeberg vokse og udvikle sig i løbet af de år, jeg har været væk, og jeg er virkelig taknemmelig overfor Stefan (Stefan Engström, medejer af J.Lindeberg red.) for at have banet vejen for min genindtræden. Selvfølgelig er det aldrig nemt at beslutte at genåbne et tidligere forhold, men jo mere vi talte med hinanden om det, jo mere mening gav det. Sidste sommer gik jeg sammen med min datter Blue forbi et stort skilt med mit navn på ved Stockholm-kontoret, og hun udbrød: “Jeg synes, du skal gøre det.” Det føles som det rigtige tidspunkt at samle vores erfaringer for at føre J.Lindeberg videre til næste fase som en stærk international stemme,” siger Johan Lindeberg om sin tilbagevenden til J.Lindeberg.

Johan Lindeberg grundlagde J.Lindeberg i 1996 med en vision om at udfordre de etablerede virksomheder indenfor mode og golf. Efter elleve år besluttede Johan at forlade virksomheden i 2007. Johan starter i sin nye stilling i januar 2016. Han får base i New York og kommer til at arbejde tæt sammen med hovedkontoret i Stockholm.