Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

YouTube-stjerner har mere indflydelse end kendte

Ifølge en amerikansk professor er kvindelige stjerner på YouTube mere indflydelsesrige end de traditionelle filmstjerner fra Hollywood.
Ifølge en amerikansk professor er kvindelige stjerner på YouTube mere indflydelsesrige end de traditionelle filmstjerner fra Hollywood.

Kvindelige YouTube-stjerner har syv gange mere gennemslagskraft end andre kendte. Det vurderer en professor, der har lavet en undersøgelse af området i USA, skriver Advertising Age, et nyhedsmagasin inden for marketing.

Jeetendr Sehdev, som er professor på Annenberg School for Communication and Journalism i Californien i USA, forklarer, at unge piger er meget optagede af, om stjerner og andre kendte er marionetter eller dukkeførere. Og her bliver stjerner på YouTube set som iværksættere.

”De er forretningskvinder og medieplanlæggere og underholdere. Så der er ægthedsfaktoren og troværdighedsfaktoren i top, og som et resultat er inspirations-, ambitions- og indflydelsesfaktoren så meget større,” siger Jeetendr Sehdev til Advertising Age.

LÆS OGSÅ: ”Apple TV lancerer ny kanal dedikeret til mode”

Ifølge hans undersøgelse opfatter teenagere YouTube-stjerner 90 procent mere ægte, 17 gange mere engagerende og 11 gange mere ekstraordinære end almindelige berømtheder. Og når det kommer til kvindelig empowerment, scorer YouTube-stjerner op til syv gange højere end kvindelige berømtheder.

Jeetendr Sehdev mener, at indflydelsen er meget højere, fordi brugerne ser YouTube-stjerner som mere troværdige. Dog er det svært at svare på, om det vil ændre sig, hvis YouTube-stjerner gradvist ændrer sig til at være alment kendte gennem for eksempel kendis- og talkshowprogrammer.

Kilde: Advertising Age