Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Jewlscph åbner butik i Århus

Smykkemærket er klar til at åbne sin anden butik, hvor det ifølge indehaver Mai Manniche er lykkedes at finde de rette lokaler i den jyske hovedstad.
Smykkemærket er klar til at åbne sin anden butik, hvor det ifølge indehaver Mai Manniche er lykkedes at finde de rette lokaler i den jyske hovedstad.

Det københavnske smykkemærke Jewlscph åbner en butik i Århus, der bliver den anden butik i Danmark, efter den første åbnede i København for et års tid siden. Smykkedesigner Mai Manniche ser frem til at slå dørene op i den jyske hovedstad.

”Det er en fed måde at være i kontakt med kunderne, og erfaringerne på Østerbro vil vi gerne trække videre til Århus, så kunderne kan komme ind og prøve smykkerne. Vi har længe ledt efter lokaler, men nu fandt vi de rigtige lokaler, og så var det bare om at slå til,” siger Mai Manniche til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: ”CEO Talks: Mai Manniche”

Butikkens placering bliver midt i Latinerkvarteret, hvilket er perfekt for Mai Manniche, fordi der i forvejen ligger andre små smykkebutikker i området. Dermed kan kunderne gå rundt blandt de forskellige butikker og forblive i et smykkeunivers.

Desuden glæder indehaveren sig over, at åbningen bliver op til julen, der er den travleste periode for smykkeforhandlere.

Jewlscph smykkebutik i Århus åbner den 3. november.