Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Julen kræver fortsat mere butiksassistance trods stigende e-handel

Selv om flere og flere danskere begynder at shoppe julegaver på nettet, er der stadig brug for flere hænder i de fysiske butikker i juleperioden for at skabe en god oplevelse for hver eneste kunde i den travle periode.
Selv om flere og flere danskere begynder at shoppe julegaver på nettet, er der stadig brug for flere hænder i de fysiske butikker i juleperioden for at skabe en god oplevelse for hver eneste kunde i den travle periode.

Foreningen for dansk Internethandel (FDIH) spår, at danskerne vil købe flere julegaver over nettet i år end tidligere. Men det ændrer ikke på, at der stadig er brug for mere assistance i de fysiske butikker, hvor det ikke bare handler om salg og mersalg, men i høj grad også om at sælge en stemning.

”Tempoet og intensiteten er markant højere, selvom vi bemander op mod 550 juleassistancer, er der bare stadigt rigtigt travlt, da vi jo gerne vil give hver enkelt kunde en oplevelse lidt ud over det forventede,” siger Thor Palmhøj, HR direktør hos Magasin til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: ” Tøjbutikker skal udfordre e-handel på service”

Arbejdsdagen i mange butikker bliver anderledes og i særdeleshed længere, og det er butikkerne forberedte på, så alle kunder kan få hjælp og vejledning til det rigtige julegavekøb.

”Vi henter vores del- og fuldtidsansatte ind, da der kommer mange flere kunder. Vi har længere åbningstider og kalder flere mennesker ind til at hjælpe kunderne,” siger Jens Wiinblad, butikschef for Wood Wood i København til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: ”Dårlig kundeservice koster detailhandlen dyrt”

Selvom juleassistancerne ikke er fastansatte butiksmedarbejdere, er de stadig vigtigt for forretningernes brand.

”Det kræver ikke bare, at man er en dygtig sælger, men også at man formår at gøre bare en smule ekstra lige netop for den kunde. Vi giver vores juleassistance ret meget ansvar fra første dag, og det stiller ikke kun krav til juleassistance, men så sandelig også til vores onboarding proces,” siger Thor Palmhøj fra Magasin.

Noget tyder på, at butikkerne gør ret i ikke at slække på serviceniveauet, selvom det er højtidssæson: En Megafon-undersøgelse foretaget tidligere på året viste, at syv ud af 10 kunder har forladt en butik grundet en utilfredsstillende serviceoplevelser.