Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Lovechild 1979 åbner deres første butik

Nué Groups nyeste mærke, Lovechild 1979, har siden præsentationen af SS15 kollektionen ved Copenhagen Fashion Week gennemgået en stor udvikling.
Nué Groups nyeste mærke, Lovechild 1979, har siden præsentationen af SS15 kollektionen ved Copenhagen Fashion Week gennemgået en stor udvikling.

Nué Groups yngste mærke, Lovechild 1979, blev grundlagt i 2009 og har vokset sig selvstændig fra søstermærket, Nué Notes, i både størrelse og stil. I sommer blev Lovechild 1979 udvalgt til at åbne Københavns modeuge, og nu er tiden kommet til at give mærket sit helt eget forhandlerunivers.

LÆS OGSÅ: “Modeugen skudt i gang med Lovechild 1979”

Ambitionen er at skabe et rum, som understøtter mærkets æstetik og charme, hvor kunden kan få en fuldendt oplevelse af produkterne. Butikken kommer til at stå klar i starten af december, beliggende i Store Regnegade i Indre København.

”Jeg glæder mig enormt meget til at lade tøjet stå alene. Med Lovechild-butikken får vi mulighed for at give vores kunder den fulde historie bag brandet og de enkelte styles tilblivelse,“ siger kreativ direktør, Anne-Dorthe Larsen.

LÆS OGSÅ: “Céline åbner butik i København”

Mærkets distribution har været relativt selektiv og er repræsenteret i 19 butikker i Norden. En af de nyeste forhandlere tæller Illum, som i forbindelse med varehusets nye luksuriøse retning kommer til at forhandle Lovechild.

Mærket kommer til at ligge blandt andre højprofilerede internationale og danske designere i et multibrand-koncept, der åbner i slutningen af oktober.