Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

CPH:DOX: Se film om hiphopinspireret mode

Der er en film med fokus på mode med på årets dokumentarfilmfestival, og du kan komme gratis ind og se den via Fashion Forum.
Der er en film med fokus på mode med på årets dokumentarfilmfestival, og du kan komme gratis ind og se den via Fashion Forum.

Dokumentarfilmfestival CPH:DOX har endnu en gang en film med fokus på mode og dens betydning på programmet. Det sker i samarbejde med Copenhagen Fashion Festival, der er den del af den københavnske modeuge, som alle borgere kan være med i.

LÆS OGSÅ: “Dokumentar stiller skarpt på hip hoppens indflydelse på luksusmode”

I år er det filmen Fresh Dressed, som handler om, hvordan New York i 1970’erne blev erobret af hiphop og den nye gadestil. Fresh Dressed sætter fokus på den indflydelse, hiphopkulturen har haft på luksusmode.

“Jeg er mere interesseret i, hvorfor mennesker går i noget bestemt tøj, en i hvad de har på. Jeg tænker, at hvad du bærer, er et personligt valg. Men i hiphopverdenen var det, vi havde på, en refleksion og reaktion på vores miljø,” har filmens instruktør Sacha Jenkins tidligere udtalt.

Filmen vises i Empire Bio den 6. november kl. 20.00.

Vind billetter til filmen via Fashion Forum

Fashion Forum udlodder 2×2 billetter til  filmen Fresh Dressed. Alt du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål:

Hvor mange gange om året bliver der afholdt Copenhagen Fashion Week?

Send dit svar til linn@fashionforum.dk senest den 23 oktober inden kl. 12:00 og skriv “Fresh Dressed” i emnefeltet.

Vi trækker lod om billetterne den 23. oktober kl. 13.00, og vinderne får direkte besked.