Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Maikel Tawadros arbejder med hele designvisionen

Mentorerne bag Dansk Design - Magasin Prisen: Peter Ingwersen fremhæver, at hans designtalent, Maikel Tawadros, har en unik evne til at implementere alle dele i hans designudvikling, hvilket er kreativt modent.
Mentorerne bag Dansk Design - Magasin Prisen: Peter Ingwersen fremhæver, at hans designtalent, Maikel Tawadros, har en unik evne til at implementere alle dele i hans designudvikling, hvilket er kreativt modent.

Fire unge designtalenter kæmper om Dansk Design Talent – Magasin Prisen, der uddeles den 22. oktober. I den forbindelse bringer Fashion Forum interviews med de fire brancheprofiler, der hver især rådgiver en af de fire modestjernedrys i et tæt samspil. Mentorerne bliver spurgt ind til forskellige aspekter af talenternes potentiale og vurderingen af den talentmasse af danske designere.

En af de fire talenter er Maikel Tawadros, som blev færdiguddannet i 2012 ved Københavns mode-og designskole. Forinden havde han arbejdet hos Annhagen i Paris. Hans mentor er designer Peter Ingwersen, der tidligere har været direktør og kreativ direktør hos Day Birger et Mikkelsen.

Hvad ser du som din egen designers styrke forretningsmæssigt?

”Maikels styrke ligger i hans drive. Sjældent har jeg set et så fokuseret design talent med en stærk indsigt til ikke blot design, men også at overholde tidsrammer, budgetter og organisering/implementering af hans vision,” siger Peter Ingwersen.

Hvad ser du som din egen designers styrke kreativt?

”I min observation af Maikel, har han formået at få disciplineret sine kreative styrker til også at omhandle implementering af artisten No Name, så der sker en co-creation, hvor begge parter er vindere. Det er sjældent i vores branche. Og det er kreativt modent,” siger Peter Ingwersen.

Hvad ville du gerne selv have vidst, da du var på samme stadie i din modekarriere?

”Jeg ville gerne have vidst mere om lederskab til at skabe forretningsmæssig indflydelse, som ikke kun er inspireret af en vision og en emotionel tilgang til design, men også den rationelle. Design er altid en kombination om vision og ugentlig/månedlig/årlige budgetter. Visionen starter en forretning, og forretningen støtter så visionen,” siger Peter Ingwersen.

Hvad kan du bidrage med forretningsmæssigt til dit talent?

”Min forretningsindsigt har udviklet sig gennem mange år. Det er dog først de sidste 10 år som har gjort mig klar til ikke kun at være en autoritet inden for design strategi men også at kunne arbejde strategisk med forretningsdelen. Professionelt føler jeg mig som et helt menneske som kan forene vision med en bundlinje. Bygge bro mellem det emotionelle og det rationelle.

Hvordan vurderer den danske talentmasse generelt lige nu?

”Den danske talentmasse har en århundrede lang tradition fra Georg Jensen, til Wegner og til det næste designtalent fra en af de mange designskoler i Danmark. Design er ”added value,” som Danmark skal leve af nu og i fremtiden, da vi ikke er et traditionelt produktionsland. I denne sammenhæng drejer det sig ikke kun om modedesign, men hvordan vi som land designer en bæredygtigt fremtid, der kan inspirere verden omkring os og sætte en global standard. Vi kunne være bedre i dag som land og som en del af Europa til at designe en mere bæredygtig verden. Talentmassen er der. Implementeringen af visionen mangler,” siger Peter Ingwersen.

Ud over en bredt sammensat fagjury, spiller de potentielle forbrugeres stemmer også en rolle i afgørelsen om, hvem der skal have checken på 500.000 kroner med hjem. Og publikumsafstemningen er nu åben.

De andre tre nominerede i Dansk Design Talent – Magasin Prisen er Tatiana Andersen Camre, Nicholas Nybro og Tonsure.

LÆS OGSÅ: “Stem til Dansk Design Talent – Magasin Prisen”

De nominerede listes som udgangspunkt i alfabetisk orden på Fashion Forum.