Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

10 bud på hvordan du kommer ind på det amerikanske marked

De 10 USA bud - 3: Har du overvejet at gå ind på det amerikanske marked? Så følg med de næste uger, hvor Liz Jones fra det danske generalkonsulat i New York giver sit bud på, hvad der skal til.
De 10 USA bud - 3: Har du overvejet at gå ind på det amerikanske marked? Så følg med de næste uger, hvor Liz Jones fra det danske generalkonsulat i New York giver sit bud på, hvad der skal til.

De sidste to uger har Liz Jones fra det danske generalkonsulat i New York skrevet om forhold de danske modevirksomheder skal være opmærksomme på, når de indtræder det amerikanske marked.

LÆS OGSÅ: “1. bud på hvordan du kommer ind på det amerikanske marked”

I denne uge fortæller hun – i bud nummer tre ud af i alt 10 – om det store detailmarked i USA og de forskellige segmenter.

LÆS OGSÅ: “2. bud på hvordan du kommer ind på det amerikanske marked”

Det amerikanske detailmarked er meget fordelt, og kan være meget forvirrende for en dansk organisation at finde ud af, hvilket detailsegment, man skal fokusere på. Steder, hvor man kan finde sådanne detailbutikker, er enten i centrum af storbyområder såsom New York, Los Angeles, San Francisco, Chicago og Atlanta. Det er den form for shopping, der bedst kan sammenlignes med Strøget i København.

De fleste amerikanere bor dog i forstæderne eller uden for byens centrum, så i disse tilfælde, skal de fleste butikker findes i traditionelle amerikanske indkøbscentre, hvor store varehuse ses som et anker. I disse indkøbscentre er alle butikker inden- eller udendørs, alt efter klimaet, og udvikler sig til små fællesskab med restauranter, barer og underholdning sammen med shopping.

Detailhandelerne kan opdeles i følgende kategorier:

  • Købmandsforretninger
  • Specialbutikker
  • Stormagasiner
  • Luksus butikker

Købmandsforretninger

Under kategorien med købmandsforretninger kan der være discountbutikker, kædebutikker, uafhængige butikker, varehuse og supermarkeder. Selvom disse ikke forhandler særlig meget tøj og accessories, er der stadig plads til varer med en overkommelig pris, ligesom eksempelvis i Føtex og Bilka.

Specialbutikker

I specialbutikker findes fodtøj, beklædning, elektronikbutikker, sundhedsbutikker og skønhedsbutikker, hjem og have specialister samt dyrehandlere, smykkebutikker og sportsforretninger. Disse vil ofte være den bedste i klassen i hver deres kategori.

Stormagasiner

Under segmentet stormagasiner er der blandt andet Macy’s, Nordstrom, Dillards, Von Maur, JCP, samt masseforhandlere som Target og Walmart og varehuse med dagligvarebutikker og discountbutikker. Disse er både i den lave og høje prisende og har masser af forskellige varer. Hvis dit brand klarer sig godt i stormagasinerne, kan du opgradere til en shop-in-shop placering, hvor du styrer din egen markedsføring og samtidig kan adskille dine produkter fra de resterende.

Luksusforhandlere

Luksusforhandlere omfatter blandt andet Neiman Marcus, Saks Fifth Avenue, Bloomingdales, Barney’s New York og Bergdorf Goodman. Her forhandles tøj, sko, smykker, ure, tasker og bagagespecialister. Luksusvarer er ikke længere kun forbeholdt de helt rige, varerne er ofte købt af middelklassen, der er på udkig efter et par gode trendvarer en sæson. Varerne er dyre, men udgifterne til personlige luksusvarer steg i USA med fem procent sidste år til næsten 485 milliarder. Det betyder, at en ud af tre amerikanske husholdninger shopper luksusvarer.

Da online shopping vil blive dybere berørt i en senere artikel, er det vigtigt at fastslå, at med fremgangen af online shopping har butikkerne været nødsaget til at tilpasse deres strategi dertil, for at generere trafik til deres butik. Det gør de blandt andet ved at tilbyde afhentning af online bestillinger i butikken og wi-fi i butikken, som har resulteret i en mere loyal kundebase. Balancen mellem offline og online shopping er nøglen til succes i USA.