Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Barbara I Gongini med på Fashion Week LA

Designeren, som ved den sidste modeuge kunne fejre sit 10-års jubilæum, er blevet inviteret til Los Angeles for at fremvise sin SS16 kollektion ved modeugen i oktober.
Designeren, som ved den sidste modeuge kunne fejre sit 10-års jubilæum, er blevet inviteret til Los Angeles for at fremvise sin SS16 kollektion ved modeugen i oktober.

Barbara I Gongini skal afholde show den 8. oktober klokken 17.30 ved Fashion Week LA.

Designeren afholdte ved den sidste danske mode et anmelderost show. Nu har også aktører fra det amerikanske modemarked fået øjnene op for hendes kvaliteter.

Kontaktet efter den københavnske modeuge

”Vi fik en henvendelse fra repræsentanter fra Fashion Week LA kort tid efter modeugen i København. Der har altid været interesse fra L.A. USA har været ret meget på,” siger Barbara I Gongini til Fashion Forum.

Showet bliver afholdt på den officielle showvenue Union Station, som er en gammel togstation.

”Det er et meget smuk banegård. En af de få gamle bygninger derovre af sten, marmor og glas,” fortæller Barbara I Gongini.

Barbara I Gongini og hendes team har selv været i Los Angeles og er begejstrede for setuppet.

”Vi har været derovre og kigge og se, hvad der sker. Det er helt klart det mest up and coming. Der er en meget spændende undergrund,” siger Barbara I Gongini.

LÆS OGSÅ: ”Barbara I Gongini blander genrerne”

”Sammen med nogle af vores kunder, som en ung gruppe mennesker, der har etableret sig i Down Town L.A., som er et område, der er blevet meget hype, har vi arrangeret et event. De har en kæmpe industriel bygning, en multibrand store, som også holder musikarrangementer, hvor vi skal udstille vores workshop, som er blevet fotodokumenteret og så skal vi holde et kæmpe after-party efter showet,” fortæller Barbara I Gongini.

Fashion Week LA bliver afholdt to gange om året. Den næste modeuge i Los Angeles finder sted den 7. til den 11. oktober.

Barbara I Gongini lancherede hendes mærke i eget navn tilbage i 2005, og har i nu 10 år værnet om bæredygtig mode og udfordret den traditionelle opfattelse af køn og trends.

Det er Toni & Guys ledende hårstylist Joekim Nielsen, der i samarbejde med Fashion Week LA.’s hårstylister skal stå for den kreative hårstyling ved showet. Joekim Nielsen har i flere sæsoner samarbejdet med Barbara I Gongini, og designeren er taknemmelig for at han vil tage med til USA.