Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Designsamarbejde giver større kendskabsgrad

Designsamarbejde bliver mere og mere hyppigt i modebrancen, og det er der en god grund til. Kollaborationerne resulterer i markedsføring på nye markeder for designerne.
Designsamarbejde bliver mere og mere hyppigt i modebrancen, og det er der en god grund til. Kollaborationerne resulterer i markedsføring på nye markeder for designerne.

Designerne går i stor stil ind i samarbejde med andre virksomheder for at få markedsført deres navn og kunnen på andre markeder.

”Designsamarbejde er blevet noget af en marketingsrevolution i dette årti og er en stor del af en strategi, som kan være meget fordelagtig for både branding og markedsføring,” siger Don-Alvin Adegeest, medstifter af Universal Clothing Company, i en artikel på Fashion United.

LÆS OGSÅ: ”Årets H&M-designsamarbejde bliver med Balmain”

Internationalt har H&M været en af de mest aktive udi kollaborationer, som har ført til samarbejde med blandt andet Marni, Alexander Wang og senest Balmain.

Herhjemme har vi både set bloggeren Pernille Teisbæk indgå samarbejde med highstreetkæden Envii, og smykkedesigneren Sophie Bille Brahe der først lavede samarbejde med svenske Weekday og nu danske Ganni. Stine Goya har også tidligere lavet en kollektion for Weekday, og Henrik Vibskov sætter sine kreative mønstre på sofaer og stole for Fredericia Furniture.

Samarbejde kan medføre nye kundegrupper

Don Alvin Adegeest mener, at befolkningen har stor betydning for designsamarbejder. Det er værdifuldt for alle involverede parter, at de bliver viralt markedsført i nye kundegrupper på grund af lige netop samarbejdet.

”Designsamarbejde kan også hjælpe en designer med at lancere i en mindre kendt målgruppe, end hvad de er vant til, ved at lave en kollaboration med en virksomhed, der forstår en given demografi godt,” siger Don-Alvin Adegeest.

Kollektionerne, hvad enten det er tøj, møbler, smykker eller noget helt fjerde, udkommer i et begrænset antal og får ofte stor viral og online markedsføring.

Kilde: Fashion United