Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Kalender

WEAR sætter fokus på crowdfunding

Brancheforeningen WEAR laver et arrangement om crowdfunding, hvor fire eksperter inden for området fortæller om modeller og skatteregler.
Brancheforeningen WEAR laver et arrangement om crowdfunding, hvor fire eksperter inden for området fortæller om modeller og skatteregler.

Der vil være crowdfunding på programmet, når WEAR, brancheforening for mode, tekstil og design, som er organiseret under Dansk Erhverv, inviterer til et arrangement i september.

”Vi oplever som brancheforening, at det inden for modebranchen er svært med likviditet, som er nødvendigt for at få det til at rende økonomisk rundt. Her kan løsningen for nogle være crowdfunding, så vi har inviteret de fire personer, som ved mest om det i Danmark i øjeblikket,” siger Nikolai Klausen, direktør for WEAR, til Fashion Forum.

Lær om fire aspekter af crowdfunding

Michael Eis, grundlægger af Boomerang og medstifter af Dansk Crowdfunding Forening, fortæller om reward-crowdfunding, mens Asger Trier Bing, administrerende direktør og medstifter af Lendino, vil fortælle om låne-crowdfunding.

LÆS OGSÅ: ” Husk at skattereglerne også gælder for crowdfunding”

Desuden vil Kristine Pontoppidan, ekspert i crowdfunding og medstifter af Rethink Challenge, fortælle om skatteregler inden for crowdfunding, mens Troels Pleimert, kommunikationsmedarbejder hos Identitet & Design, fortæller om præsentation og kommunikation i forbindelse med crowdfunding.

LÆS OGSÅ: ”Crowdfunding kickstartede designprojekt”

”De kommer med en række cases, som viser succeshistorier inden for crowdfunding på den internationale modescene. Det er crowdfunding for begyndere, så virksomheder kan få indblik i, hvad der skal til for at komme i gang på eksportmarkederne,” fortæller Nikolai Klausen.

Arrangementet ’Go to Crowdfunding’ finder sted den 15. september klokken 9.00-10.30 på Børsen i København. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her.