Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Gap satser på hurtigere omstillingsparathed

Gennem flere sæsoner har Gap oplevet nedadgående salgstal og dalende popularitet. En større omstillingsparathed vil tillade dem at reagere hurtigere på trends.
Gennem flere sæsoner har Gap oplevet nedadgående salgstal og dalende popularitet. En større omstillingsparathed vil tillade dem at reagere hurtigere på trends.

Dagene, hvor Gap var så populært, at Hollywoodstjerner bar tøjmærket på den røde løber, er for længst forbi. Forbrugerne har valgt billigere og hurtigere fast fashion mærker, mens Gap føles uddateret. Det skriver Business Insider UK.

LÆS OGSÅ: “Gap vil lukke en fjerdedel af deres butikker”

Det har ført til nedlæggelsen af hundredevis af butikker for Gap, der har taget konsekvensen og nu ikke længere satser alt på en trend, der skal forudsiges et år i forvejen.

Skal kunne rykke hurtigt på trends

”Vi har indarbejdet flere baner i vores produktionsapparat. Vores sæsonbane er blevet responsiv og tillader os at gå videre med dét, der sælger og skære hurtigere væk på dét, der ikke fungerer,” siger Jeff Kirwan, der er global direktør for Gap.

Den nye struktur er lånt fra Old Navy; et modemærke som også er ejet af Gap.

“Old Navy har en hurtigere og mere fleksibel produktionsmodel. De sender små mængder tøj ud for at teste efterspørgslen, før der bliver masseproduceret. De arbejder tættere med leverandørerne end nogensinde før og kan hurtigt hoppe med på nye tendenser ved at have et stoflager ved hånden,” siger Phil Wahba, der er journalist for Fortune og har fulgt Gaps seneste udvikling.

LÆS OGSÅ: “Nyt job til Rebekka Bay”

Den nye strategi fra Gap kommer efter flere år med forsøg på at genoprette det skrantende mærke. Blandt andet blev danske Rebekka Bay ansat som chefdesigner for Gap, men hun fratrådte stillingen i januar i år.

Kilde: Business Insider UK