Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Ny app går uden om modelbureauerne

Swipecast vil skabe en markedspladsmodel, der skaber en direkte kontakt mellem modeller og potentielle klienter såsom designere og magasiner.
Swipecast vil skabe en markedspladsmodel, der skaber en direkte kontakt mellem modeller og potentielle klienter såsom designere og magasiner.

Den nye app Swipecast vil udfordre de traditionelle modelbureauer, så fotografer, stylister og forhandlere selv kan søge modeller og arrangere bookinger. Det skriver Fashion United.

”Swipecast går efter upcoming designere og indie-magasiner, der har brug for modeltalenter, mens omkostningerne ved at hyre talenter bliver skåret ned med 30 procent eller mere,” siger Peter Fitzpatrick, grundlægger af Swipecast.

Værktøj til at spotte nye talenter

Det fungerer således, at fotografer og designere får adgang til Swipecasts app, hvor modeller kan lægge deres billeder op. Parterne får først adgang efter en stram udvælgelsesproces, og der er et vurderingssystem og anbefalede priser.

LÆS OGSÅ: ”Sociolog: ”Det bliver ikke moderne at være kurvet””

Nogle inden for modebranchen kan allerede se muligheder i den nye app for modelmarkedet.

”Vi foretager selv en stor del af castingen, så vi ser frem til at bruge det som et værktøj til at finde nye modeltalenter,” siger Ellen von Unwerth, der er fotograf og jævnligt har billeder i Vogue Italia og Vogue Japan.

Manden bag ejer selv modelbureau

Peter Fitzpatrick ejer i forvejen det New York-baserede modelbureau Silent Models, der blandt andet har de danske modeller Camilla Christensen og Clara Overgaard i stalden. Derfor ser han heller ikke Swipecast som et opgør med de traditionelle modelbureauer.

LÆS OGSÅ: ”Hedi Slimanes forklarer sin forkærlighed for de meget tynde modeller”

”Jeg ejer selv et modelbureau, så jeg er meget pro-bureau,” udtaler Peter Fitzpatrick til Fashionesta.

Han mener, at fordelen ved Swipecast er, at modeller bliver betalt med det samme i stedet for vente at på betalingen ved de traditionelle agenturer.

Kilde Fashion United og Fashionesta