Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Louis Vuitton roser iværksætterånd i ledelsen

LVMH med Louis Vuitton i spidsen øger omsætningen med 19 procent i forhold til 2014, efter halvårsregnskabet viser en omsætning på 125 milliarder kroner.
LVMH med Louis Vuitton i spidsen øger omsætningen med 19 procent i forhold til 2014, efter halvårsregnskabet viser en omsætning på 125 milliarder kroner.

Det franske luksushus LVMH fremviser i deres halvårsregnskab en omsætning på 125 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 19 procent i forhold til 2014.

Samtidig er der en fremgang på 15 procent i overskuddet i forhold til sidste år, efter der på bundlinjen står 22 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: ”LVMH skuffer med 42,5 milliarder”

Det er blandt andet en solid vækst på det europæiske og amerikanske marked, der er grund til det positive resultat.

”De fremragende resultater i den første halvdel opstår som følge af effektiviteten af vores strategi, som bygger på styrken af vores mærker og en ledelsesstil båret af iværksætterånd. Med udgangspunkt i præstationen i det første halvår går vi ind i det andet halvår med selvtillid, og vi forventer kvaliteten af vores produkter og talentet i vores afdelinger kan yderligere styrke vores lederskab inden for højkvalitetsprodukter i verden,” siger Bernard Arnault, administrerende direktør for LVMH.