Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge

Modeugen sætter fokus på de danske designtalenter

De mange talenter på designskolerne og de nyudklækkede designere får mulighed for at vise, hvad de har at byde på, når Copenhagen Fashion Week indtager hovedstaden i august.
De mange talenter på designskolerne og de nyudklækkede designere får mulighed for at vise, hvad de har at byde på, når Copenhagen Fashion Week indtager hovedstaden i august.

Der vil være masser af unge talentfulde designere på catwalken, i showrooms og på udstillinger rundt omkring i byen, når Copenhagen Fashion Week løber af stablen den 5.–7. august.

LÆS OGSÅ: ”Her er de nominerede til Dansk Design Talent”

”Modeugen handler om meget mere end salg og eksportvækst. Den handler også om de mange talenter, om designskolerne og om de nyudklækkede designere. København har ry for at være en talentplatform og en inkubator for nye navne. Det skyldes, at vi giver plads til dem blandt andet på Copenhagen Fashion Week, og det kan vi være stolte af,” siger Eva Kruse, administrerende direktør i Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week.

Designerduen Saks Potts og den Central Saint Martins uddannede designer Tatiana Andersen Camre er nogle af debutanterne blandt modeugens 30 shows. Desuden holder flere designskoler shows, hvor der vises afgangskollektioner fra færdiguddannede designere.

Udover debutanterne kommer blandt andet Mark Kenly Domino Tan, vinder af Dansk Design Talent Magasin prisen 2014, Freya Dalsjø og Maikel Tawadros.

LÆS OGSÅ: ”Kronprinsessen dukkede op til Mark Kenly Domino Tan”

På messerne debuterer nyere designere såsom Cecilie Bahnsen, Hornskov og Claus Iversen, mens den talentfulde smykkedesigner Katrine Kristensen vil være at finde i smykkeshowroomet The Jewellery Room.

Seks nye talenter og fem etablerede designere kommer på udstillingen Fan Out, der sætter fokus på håndværket og særligt plisseringsteknikken. Fan Out er skabt af den københavnske butiksejer Sabine Poupinel, som altid har haft en forkærlighed for branchens nye navne.

LÆS OGSÅ: ”Succesfuld Anne Sofie Madsen-debut i Paris”