Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Levi’s hæver priserne i Europa

Den stærke dollar betyder en dalende omsætning hos Levi’s, og det drager virksomheden nu konsekvensen af ved at hæve priserne på deres varer i Europa.
Den stærke dollar betyder en dalende omsætning hos Levi’s, og det drager virksomheden nu konsekvensen af ved at hæve priserne på deres varer i Europa.

Levi’s har hævet priserne i Europa, efter valutakurserne har ramt dem på salget og driftsresultatet. Det betyder en forringelse på henholdsvis 56 millioner dollars og 11 millioner dollars i de tre måneder fra februar til april, skriver Drapers.

Salget i Europa faldt med 15 procent til 222 millioner dollars, mens driftsindkomsten faldt med 12 procent til 33 millioner dollars. Men det skyldes valutakursen, for hvis den fraregnes, steg salget med otte procent og driftsindkomsten med 24 procent.

Dollaren påvirker flere

Administrerende direktør Chip Bergh udtaler i den forbindelse, at den stærke amerikanske dollar har ramt Levi’s hårdere end forventet.

LÆS OGSÅ: “Stærk amerikansk dollar gør dansk mode dyrere”

Tilbage i maj sagde det andet store amerikanske modehus Ralph Lauren Corporation, at det ville hæve priserne i Europa og andre regioner i et forsøg på at modvirke den stærke dollar. Dengang kom det som følge af et fald på 19 procent i salget i løbet af det fjerde kvartal annonceret den 13. maj.

Kilde: Drapers