Hvis ikke du går i tøj fra hans mærke, drikker du måske din morgenkaffe på en af hans caféer i København eller lytter til musik fra hans pladeselskab. Jacob Kampp Berliner er involveret i en lang række kreative virksomheder, men har sin daglige gang hos Soulland, hvor han er administrerende direktør.
Sammen med mærkets grundlægger og chefdesigner Silas Adler har Jacob Kampp Berliner sat dansk herremode på verdenskortet. Vi har mødt ham til en snak om krav, kommercialitet og kreativ drivkraft.
Hvad lægger du vægt på i dit lederskab?
”Jeg sætter helt klart mest pris på eget initiativ. Jeg sætter retningslinjerne, og så skal folk selv løbe med stafetten. Det er meget klart defineret i Soulland. Hvis du ikke selv rykker, så ryger du ud. Det trækker hele organisationen ned, hvis vi har ansat nogen, der ikke bidrager med noget. Soulland er drevet på en måde, hvor folk er der, fordi de får lov til at være selvstændige og udvikle sig. Halvdelen af dem, vi har ansat nu, startede som praktikanter. Hvis du viser, at du kan møde tidligt om morgenen, gå sent hjem og måske stå med lorten i et halvt år, så kan du bevæge dig længere op. Der kommer lidt en generation af unge mennesker, der vil i praktik og tror, de kan springe alle leddene over og sidde på toppen med det samme. Det fungerer ikke. Til gengæld er det fedt at tage folk ind og se dem udvikle sig til noget større.
Hvis man hadede skolen, så var der altid den ene lærer, som gjorde det til et fedt sted at være. Den virksomhed vil vi gerne være. Men vi er ikke interesserede i at være et venne-hangout, så vi ansætter altid nye folk udefra. Vi er en forretning, så vi skal ikke bare sidde og klappe hinanden på skuldrene og alle sammen kunne lide det samme musik.”
Både du og Silas Adler er frontmænd i Soulland. Hvordan er det at deles om opgaverne?
”Det giver god mening, at vi er to, fordi vi har forskellige baggrunde, så det giver en form for diversitet i brandet. Vi definerede for nogle år siden vores roller både eksternt og internt. Silas har final word på designsiden, og jeg har final word i forhold til salg og organisation, men vi har også meget at sige på hinandens områder. Vi laver aldrig noget, begge ikke kan stå indenfor. Men udadtil og i virksomheden deler vi det op. Den ene side af kontoret beskæftiger sig med Silas’ ting, og den anden side tilhører mig. Derudover er Silas ansigtet udadtil. Det bliver mere og mere tydeligt eksternt, hvem der står for hvad, og det betyder, at det også bliver tydeligt for vores medarbejdere.”
Soulland har jo efterhånden vokset sig rigtig stor. Hvordan kombinerer man det kommercielle og det kreative?
”Jeg ved ikke noget værre end mærker, der claimer at være noget, de ikke er. Hvis man det ene år er et surfermærke og det andet år laver punktøj. Det handler om ens selvopfattelse. Vi er meget bevidste om, at målet ikke er den hurtigste omsætning og fortjeneste på kortest tid. Det handler om en kombination af overskud på bundlinjen og overskud til at lave de projekter, vi har lyst til. Det er en balancegang: vi laver kommercielle ting og ting, som vi synes, er vigtige, men ikke nødvendigvis kommercielle. Vi gider ikke arbejde med idioter, vi arbejder med folk, som vi kan lide og som inspirerer os. Når man har defineret den skillelinje og integrerer den på de finansielle områder, så opretholder man en ægthed.
Vi har hele tiden været inspireret af, at vi vil lykkes med tingene, før vi fejrer dem. Både Silas og jeg kan godt lide, at der er en mentalitet af, at man arbejder mod ét mål. Når vi har opnået dét, så arbejder vi videre derfra. Vi har inkorporeret vores start up-ånd i Soulland for at bibeholde energien.”
Udover Soulland er du også involveret i et galleri, et pladeselskab og i restaurationsbranchen. Hvordan holder du balancen med så mange bolde i luften?
”Mit hovedfokus er Soulland. Det er dét, jeg bruger mest tid på – det er mere end en fuldtidsstilling i forvejen. Og så har jeg partnere i de fleste af mine virksomheder, så på den måde er min rolle oftere økonomisk og projektorienteret. Driften bruger jeg ikke så meget tid på. Jeg har også nogle virksomheder, som undervejs er blevet solgt fra eller lukket ned. Hvor mine firmaer startede med at ligge meget langt fra hinanden, så er de begyndt at nærme sig hinanden. Hvis du tager ud på en af mine caféer, har medarbejderne Soulland-tøj på, og Silas styler Vinnie Who, som er signet på Fake Diamond Records (Jacob Kampp Berliners pladeselskab, red.) Jeg laver crossovers mellem mine virksomheder.
Jeg har gang i mange ting, og det kommer sig af, at jeg ikke rigtig kan sidde stille. Men det handler også om, at alle dybest set har en pligt til at bidrage til det samfund, de lever i. Det gør alle mine projekter. Det kan være lige fra at servere økologisk mad til at udvikle sine medarbejdere eller at forbedre det lokalområde, man befinder sig i. Jeg vægter højt, at der en menneskelig vinkel i de ting, jeg gør.”
