I 2004 var Martine Jarlgaard 25 år, hun havde netop afleveret sin dimittendkollektion og stod nu som uddannet fra Kunstakademiets Designskole i København. Som hun selv siger, var hun nu indstillet på en afslappende sommerferie, men sådan skulle det ikke gå for det danske designtalent. For hendes detaljeorienterede dimittendkollektion havde vakt international opsigt, og sommermånederne gik derfor med fremvise kollektionen til couture-show sponsoreret af Camera Nazionale della Moda Italiana og deltage som finalist til den prestigefyldte Mittelmoda Fashion Award.
LÆS OGSÅ: “Dansk dimmitend finalist i international modekonkurrence”
Her mødte hun Vivienne Westwoods administrerende direktør, der hentede hende ind og kort efter gjorde hende designansvarlig for Vivienne Westwoods lidt skrantende undermærke Red Label.
”Red Label havde altid haft en tradition for at genanvende idéer fra hovedmærket Gold Label, og mærket sad derfor lidt fast i en kreativ rundkørsel. Da jeg satte mig i stolen som designansvarlig, var mit mål derfor at give mærket en klar brandidentitet, der komplementerede hovedmærket, men også stod selvstændigt i sin egen ret,” siger Martine Jarlgaard til Fashion Forum.
LÆS OGSÅ: “Dansk designer slår igennem internationalt”
Om målet til fulde blev realiseret, vil den ydmyge designer ikke udtale sig om, men i løbet af hendes virke blev Red Labels profil strømlinet og klarlagt. Og efter ti år på udenlandske showkalendere returnerede Vivienne Westwood til London Fashion Week med netop Red Label.
Nej tak til Alexander McQueen
Martine Jarlgaard blev hos Vivienne Westwood til 2008, for efter fire år var tiden inde til nye udfordringer – og der gik ikke langt tid før mulighederne bød sig. For det var ikke gået ubemærket hen, at den danske designer havde haft succes med at re-positionere Vivienne Westwoods Red Label. Derfor stod både Alexander McQueens undermærke McQ og All Saints klar til at gøre kur.
LÆS OGSÅ: “Kom ind under huden på Alexander McQueen”
Ens for de to mærker var, at de var i samme situation, og begge ønskede en fornyet designsignatur. I sidste ende valgte Martine Jarlgaard dog at sige ja til den lidt undertippede kandidat – All Saints.
”Folk syntes, jeg var sindssyg, da jeg sagde ja til All Saints. For efter Red Label lå McQ jo lige til højrebenet, og prestigen var også langt større. Men jeg vil udfordres og udvikle mig som designer, og parallellen mellem McQ og Red Label var ganske enkel for stor til, at det var muligt,” siger Martine Jarlgaard, der endte med at være halvandet år hos den engelske modevirksomhed.
En italiensk mastodont melder sig på banen
I 2010 begyndte Martine Jarlgaard at arbejde for det store italienske mærke Diesel. For ligesom med All Saints og Red Label havde de brug for en designer, der kunne løfte designet med respekt for DNA’et. Derfor headhuntede de Martine Jarlgaard til opgaven.
”Jeg kom ind i Diesel på et af de mest udfordrende tidspunkter – hvilket var lige mig! Efter deres storhedstid i 00’erne havde Diesel brug for noget kreativ nytænkning, der samtidig kunne skabe en konkurrencedygtige produkter. Det var en super spændende opgave, der gav mig utroligt meget,” siger hun.
LÆS OGSÅ: “Diesel-grundlægger lancerer nyt denim-materiale”
Efter halvandet år i Italien havde Martine Jarlgaard dog brug for at komme tilbage til London, der på mange måder er blevet hendes andet hjem.
“– Og her stod jeg så af ’ræset’ for at starte mit eget brand Martine Jarlgaard London, der siden 2013 har været en del af London Fashion Week,” siger Martine Jarlgaard, der dog samtidig understreger, at når det kommer til at arbejde for et andet brand igen, vil hun aldrig sige aldrig.
