Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Trecifret millionbeløb i skattesmæk til Pandora

Smykkevirksomheden har indgået aftale med Skat om at betale 995 millioner kroner i skat.
Smykkevirksomheden har indgået aftale med Skat om at betale 995 millioner kroner i skat.

Skattesmækket dækker over skattebetalinger og renter i seks år fra perioden 2009-2014, oplyser danske Pandora i en pressemeddelelse. Forliget er indgået i forbindelse med en uenighed omkring transfer pricing.

Beløbet, der altså er landet på 995 millioner kroner, får ifølge pressemeddelelsen ikke nogen negative følger for virksomhedens aktietilbagekøbsprogram og planlagte anlægsinvesteringer.

LÆS OGSÅ: “Pandora møder forventningerne – og lidt til”

Virksomheden oplyser ligeledes, at den forventer at betale 22 procent i skat i løbet af 2015 og 21 procent i 2016.

Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Virksomheden beskæftiger på verdensplan over 11.400 medarbejdere, og i 2014 udgjorde Pandoras samlede omsætning 11,9 milliarder kroner.