Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Abercrombie & Fitch lemper skønhedskrav til ekspedienter

Det amerikanske firma fortsætter med at lægge afstand til sin kontroversielle tidligere administrerende direktør og dropper derfor sit omdiskuterede krav om, at man skal være smuk for at stå i deres butikker.
Det amerikanske firma fortsætter med at lægge afstand til sin kontroversielle tidligere administrerende direktør og dropper derfor sit omdiskuterede krav om, at man skal være smuk for at stå i deres butikker.

Abercrombie & Fitch vil ikke længere ansætte salgspersonale baseret på deres kropstype eller tiltrækningskraft. Det meddelte virksomheden i fredags ifølge CNN Money.

Når der nu lyder nye toner fra den amerikanske modevirksomhed, skyldes det, at firmaet er i færd med at ændre sit image efter den kontroversielle administrerende direktør Michael Jeffries forlod  Abercrombie & Fitch sidste år.

LÆS OGSÅ: ”Kontroversiel direktør forlader Abercrombie & Fitch”

Alene sidste år måtte Abercrombie & Fitch se en nedgang i omsætningen på 10 procent. Det vigende salg faldt samtidig med kulminationen på en række negativt debatskabende udtalelser fra Jeffries.

Blandt andet har han sagt, at han kun ønskede, at lækre mennesker skulle gå med mærket og meldte ud, at man kun ansatte ‘lækre’ mennesker i virksomhedens butikker:

“Folk, der ser godt ud, tiltrækker andre mennesker, der ser godt ud, og vi ønsker at markedsføre os overfor cool personer, der ser godt ud. Vi markedsfører ikke til andre end dem,” udtalte Michael Jeffries til Salon.com i 2006.

LÆS OGSÅ: ”Abercrombie & Fitch i hård modvind”

Abercrombie & Fitch, hvis koncept primært henvender sig til teenageforbrugere, har også været under beskydning for at fravælge plus size-segmentet.

Michael Jeffries blev citeret for at sige, at tykke og tabere ikke var velkomne i mærkets butikker. Han trak siden udtalelsen tilbage, men det var først i 2013 mærket begyndte at sælge tøj i størrelse 40 og derover.

Som en led i tilpasningen af brandet vil Abercrombie & Fitch også forsøge at gøre op med sin seksualiserede markedsføring, der blandt andet er kommet til udtryk i muskuløse, topløse, mandlige værter ved mærkets butiksåbninger.

Kæden med 965 butikker i mere end 20 lande.

Kilder: CNN Money, Salon.com, UPI.com