Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Triumph lancerer tegnefilm til kvinder

Undertøjsvirksomheden benytter sig af tegnefilm, for animationer fjerner fokus fra kvindekroppen, fortæller Triumph. Opmærksomheden skal nemlig rettes mod budskabet.
Undertøjsvirksomheden benytter sig af tegnefilm, for animationer fjerner fokus fra kvindekroppen, fortæller Triumph. Opmærksomheden skal nemlig rettes mod budskabet.

Tre tegnefilmskvinder med store øjne og perfekt opsat hår i følgeskab af en grøn frø. Klassisk filmmusik. Flyvende og talende objekter. Det lyder som opskriften på en Disney-film, men i virkeligheden er det Triumphs nye kampagnefilm ”Find the One”. Filmen vil sætte fokus vigtigheden af, at kvinder finder den rigtige bh.

”Videoen er en del af vores “Find The One”-kampagne, hvor vi fokuserer på vigtigheden af, at kvinder bærer den helt rigtige bh det vil sige den størrelse og det produkt, der passer netop deres figur. Denne animationsfilm er en ny og innovativ måde at fortælle en emotionel historie om at få kvinder ind i det prøverum og blive fittet af en ekspert, så de kan føle sig godt tilpas i deres lingeri. Og så er det helt nyt for branchen at bruge animerede figurer,” fortæller PR-manager i Triumph Danmark, Jessica Simonsen, til Fashion Forum.

Bevidst drømmende univers

Tegneseriefigurerne i filmen synger, at der er en million valg, når man skal finde en bh, og at det kan være lige så svært som at finde den rigtige mand, lyder budskabet fra Triump. Men mange kvinder er utrygge ved at lukke en undertøjsekspedient ind i prøverummet, fortæller Jessica Simonsen. Derfor er det bevidst, at filmen leger med de drømmende Disney-elementer:

”Mange kvinder er ikke så glade for at skulle prøve lingeri, så filmen skal være sjov og hyggelig for at illustrere, at det ikke behøver være intimiderende,” siger Jessica Simonsen til Fashion Forum. Hun mener, at de danske kvinder godt kan relatere sig til ønsket om at finde den rigtige bh, og da videoen omhandler animationsfigurer, ønsker Triumph at fjerne presset om, at kvinder skal se ud på en bestemt måde.

LÆS OGSÅ: “Triumph efterlyser realistiske modeller” 

Kvindernes fysik repræsenterer ikke nødvendigvis danske kvinders, ligesom Disney figurer sjældent repræsenterer virkeligheden, fortæller Jessica Simonsen, fordi fokus skal være på budskabet om at finde den perfekte bh.

”Find the One”-filmens animation er lavet af tjekkiske AG Stories, musikken er skabt af Prague Filmharmonic Orchestra og manuskriptet skrevet af amerikanske Jason Robert Brown.