Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Marokko vil styrke eksporten af fast fashion

Marokkos modeindustri vil indenfor de næste 15 år udvikle eksporten af hurtigt producerede modevarer. Det skal ske i samarbejde med den marokkanske regering.
Marokkos modeindustri vil indenfor de næste 15 år udvikle eksporten af hurtigt producerede modevarer. Det skal ske i samarbejde med den marokkanske regering.

Foreningen for mode – og tekstilindustrien i Marokko, AMITH, vil i samarbejde med den marokkanske regering styrke landets segment for fast fashion, som på nuværende tidspunkt eksporterer til nærliggende europæiske markeder. Det skriver Just-Style.

AMITH kunne rapportere, at Marokkos mode-og tekstileksport udgjorde 9-10 procent af BNP i 2014. Det er planen, at dette tal skal stige til 13 procent i løbet af de næste fem år.

Især et længerevarende langtidsvarende samarbejde med Inditex har rustet Marokko til at producere med stor hast. Tekstiler kan ankomme til fabrikken om mandagen og være klar i butikkerne mandagen efter, fortæller Mohammed Tazi, direktør for AMITH til Just.Style.

Det spanske marked udgør 38-40 procent af Marokkos tøjeksport, og der blev produceret 100 millioner stykker tøj til Inditex alene i 2014.

Marokko har som produktionsland mange attraktive fordele for udenlandske virksomheder, der ønsker at fragte derfra. Blandt andet er der momsfri import af materialer til produktion, og det er muligt for udenlandske virksomheder at eje foranstaltninger med base i Marokko. Desuden har Marokko frihandelsaftaler med USA, EU, Tyrkiet og Afrika.

Udvidelsen af mode- og tekstileksporten vil fokusere på eksport til det amerikanske marked og det stigende segment indenfor damemode i Marokkos eget marked.

Kilde: Just-Style