Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Moden blomstrer i flygtningelejr

Flygtede syrere forsøger at skabe en normal hverdag under unormale omstændigheder. Derfor er der opstået et landskab af modebutikker i en jordansk flygtningelejr.
Flygtede syrere forsøger at skabe en normal hverdag under unormale omstændigheder. Derfor er der opstået et landskab af modebutikker i en jordansk flygtningelejr.

Hvid sælger ikke. Støvet sætter sig for hurtigt i tøjet. Udover lyse tekstiler kan det meste andet afsættes i den jordanske flygtningelejr Za’atari, der har døbt deres modegade Champ Elysees. Vi er langt fra Louis Vuitton og Chanel. I stedet bliver der solgt genbrugstøj, vesterlændinge for længst har kastet bort. Men de godt 83000 syrere, der bor i lejren, føler sig ikke for fine til iklæde sig tøjet. Det fortæller Business of Fashion, hvis reporter har besøgt Za’atari.

For selvom krig og kaos er hverdag, har de flygtede stadig fornemmelse for mode. De vil have ballerinasko og skinny jeans, fortæller Abu Ala, der driver en tøjforretning i lejren.

”Du bliver nødt til at følge tendenserne. Syrerne har ændret sig i den måde, de klæder sig på, efter deres ankomst til Jordan,” siger han til Business of Fashion og tilføjer, at især sort, blå, rød og grøn står i høj kurs.

Stadig begrænset økonomi

Sidste år var der blevet handlet for 88 millioner kroner i lejren. I en anden butik står Mansour Mohamed, der ejer Shaam Clothes – Syrien Tøj direkte oversat. Han tjener mindre end 300 kroner hver måned. For selvom markedet for mode blomstrer, er priserne lave.

”Man må kigge efter de billige produkter og sælge det til en fornuftig pris. Folk har ikke et stort økonomisk råderum her,” fortæller Mansour Mohamed til Business of Fashion.

Indtil videre handler det heller ikke om dyrt tøj og tendenser. Det handler for syrerne om at opbygge en normal hverdag, hvor man kan tage pænt tøj på til festlige begivenheder.

Kilde: Business of Fashion