Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Mads Nørgaard kåret som Årets Københavner

Mere en hver fjerde stemte på, at Mads Nørgaard skulle have titlen som Årets Københavner ved Dagbladet Politikens Ibyen redaktions prestigefulde afsteming.
Mere en hver fjerde stemte på, at Mads Nørgaard skulle have titlen som Årets Københavner ved Dagbladet Politikens Ibyen redaktions prestigefulde afsteming.

25,71 procent af stemmerne gik til Mads Nørgaard, der var en af i alt fem nominerede til Ibyen-prisens hovedkategori.

Et bysbarn, der er kendt for både striber, sømandsstrik og en nøgen kvinde i sit eget butiksvindue. Og som siden 1980’erne har været et vedvarende og velkendt ansigt i den danske modebranche.

Politikens jury beskriver designeren som ”en københavner med stort K, som altid arbejder på at berige København og byens kulturliv blandt andet ved at lade unge københavner-bands spille til sine modeshows og åbne sit butiksvindue på Strøget til kunst.”

LÆS OGSÅ: “Nørgaard sætter fokus på tøj, kunst og iscenesættelse”

Men hans medkøbenhavnere skal også have en tak for at berige København, mener Mads Nørgaard selv:

”Jeg er meget beæret over at modtage denne pris. Jeg vil gerne takke alle, der har stemt på mig, for jeres støtte. Derudover vil jeg gerne takke alle de borgere i København, der bidrager til at gøre København en endnu mere inspirerende by hver dag. Endeligt vil jeg gerne takke min elskede kone Sille for hele tiden at udfordre og inspirere mig. Tak,” skriver han på mærkets hjemmeside.

Prisfesten stopper ikke endnu for Mads Nørgaard. Mærket er netop blevet nomineret til Årets Brand ved Elle Style Awards 2015, hvor juryen beskriver hans tilgang til mode som “sympatisk og afslappet”. Vinderne af de forskellige Elle Style Awards bliver afsløret den 4. maj.