Brugt børnetøj med huller eller pletter bliver kasseret af genbrugsforretninger. Det bliver heller ikke sendt til u-lande, da det bliver vurderet at tøjet er så ødelagt, at det alligevel ikke bliver solgt. Det har fået iværksætterne Sine og Anne Sørensen til at gentænke det traditionelle genbrugskoncept og til at skabe et alternativ til det kasserede tøj. Det skriver Jyllands-Posten.

Børnetøjet, som bliver repareret og lappet på kreative måder, bliver solgt online og får dermed nyt liv, i stedet for at blive kasseret.

Det var tanken om alt det spild af ressourcer, der er tilknyttet produktionen af bare en enkelt t-shirt til under 100 kroner, som fik søstrene til at skabe hjemmesiden plyssky.dk, hvorfra de sælger det brugte børnetøj. Det fortæller Sine og Anne Sørensen til Jyllands-Posten.

Du kan læse Jyllands-Postens artikel her.