Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Analyse: Online luksusmarked fordoblet i 2020

Bureau forudser vækst på 178 procent. Et stort udvalg af unikke brands fastholder og tiltrækker kunderne til nichebutikkerne.
Bureau forudser vækst på 178 procent. Et stort udvalg af unikke brands fastholder og tiltrækker kunderne til nichebutikkerne.

Ifølge en undersøgelse fra detailanalysebureauet Verdict går online luksusbutikker en god tid i møde. Undersøgelsen forudser, at det globale online luksusmarked vil være mere end fordoblet i løbet af de næste fem år. Markedet vil vokse med 178 procent og dermed nå næsten 112 milliarder kroner. Det skriver Fashion United.

En af forklaringen findes ifølge analysebureauet i en voksende kundebase. Luksusbutikkerne differentierer sig fra andre online markeder, fordi de forhandler et stort udvalg unikke brands indenfor et specifikt område – og dét tiltrækker kunder.

”Flere forbrugere vil blive fristet til at købe varer af høj værdi fra online luksusbutikker på grund af deres variation af brands og muligheden for at købe varer hjemme eller på farten. Typisk er disse hjemmesider bedre end mærkernes egne,” fortæller detailanalytiker Jessica Fioriti til Fashion United.

LÆS OGSÅ: “Ny investering værdisætter modewebshop til millarder” 

Verdict understreger dog, at de digitale luksusbutikker ikke bør hvile på laurbæerne efter undersøgelsens konklusion om vækst. Det er stadig vigtigt, at hjemmesiderne investerer i service og shoppingoplevelsen for at fastholde kundernes engagement.

Kilde: Fashion United