Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Zalando i sort for første gang

For første gang nogensinde lander den tyske web-gigants driftsresultat før afskrivninger og skat på den rigtige side af nul.
For første gang nogensinde lander den tyske web-gigants driftsresultat før afskrivninger og skat på den rigtige side af nul.

For første gang nogensinde lander virksomhedens driftsresultat før afskrivninger og skat på den rigtige side af nul. I det netop offentliggjorte årsregnskab kan Zalando nemlig melde om et EBIT-resultat på 62,1 millioner euro (463 millioner kroner) mod et minus på 113,9 millioner euro (849 millioner kroner) året før. Omsætningen steg med 26 procent til 2,2 milliarder euro (16,4 milliarder kroner).

Også antallet af aktive kunder steg i 2014, hvor 14,7 millioner klikkede ind på en af online-gigantens websites. Det udgør en stigning på 1,6 millioner aktive kunder fra 2013.

Fremgang er dog på ingen måde nok for Zalando, der forventer en vækst på 20-25 procent i 2015, ligesom man også forventer en fortsat positiv udvikling i overskudsgraden (EBIT).

“Zalando er i førerpositionen til at fortsætte med at vokse og drive det europæiske online modemarked. Vi har udviklet en enestående adgang til kunder og mærker såvel som den nødvendige infrastruktur med kapacitet til fremtidig vækst. Vi løfter ikke foden fra speederen nu, vi vil end ikke gøre ansats til det,” siger bestyrelsesmedlem hos Zalando, Rubin Ritter, i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Zalando blev grundlagt i 2008 af tyskerne Robert Gentz og David Schneider. Efter at have etableret sig på det tyske marked, udvidede Zalando til Østrig i 2009, derefter Holland og Frankrig i 2010. I 2011 blev Italien, Storbritannien og Schweiz også en del af Zalando-familien. Sidste skud på stammen er Sverige, Belgien, Spanien, Danmark, Finland, Polen og Norge, der alle kom til i 2012.

Kilde: corporate.zalando.de, Detailfolk.dk