Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

'The Karl Daily' udkommer digitalt

Der er godt nyt til dem, som er nysgerrige efter at følge med i, hvad der foregår i hovedet på Chanels chefdesigner Karl Lagerfeld. Hans avis 'The Karl Daily' er nemlig nu tilgængelig på internettet.
Der er godt nyt til dem, som er nysgerrige efter at følge med i, hvad der foregår i hovedet på Chanels chefdesigner Karl Lagerfeld. Hans avis 'The Karl Daily' er nemlig nu tilgængelig på internettet.

Indtil nu har det ikke været muligt at skaffe et nummer af ‘The Karl Daily’ andre steder end i de syv europæiske byer, hvor designeren har egne butikker. Den excentriske tøjmand har nemlig erklæret, at papirudgivelser er så last season. Modeavisens første nummer er derfor nu også tilgængelig i digital udgave på Karl.com.

LÆS OGSÅ: “Karl Lagerfeld laver sin egen avis”

Næste udgave er på trapperne og vil blive udgivet i slutningen af marts. Women’s Wear Daily afslører allerede, at man blandt andet vil kunne læse interviews med modellerne Kendall Jenner og Ming Xi. Desuden er Choupette – designerens forkælede kat – tilbage med sin egen klumme ‘catty advice’.

Meget tyder på, at Karl Lagerfelds hengivenhed for Choupette er meget dybfølt. I hvert fald har Rihanna fortalt The New York Times, at designeren viste hende billeder af sin kat på sin mobil, under en middag i forbindelse Fendis butiksåbning i byen. Læs mere op optrinnet her.

Kilde: wwd.com, The New York Times