Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge, Udland

Stine Goya: Paris er et naturligt valg ved ekspansion

Det danske brand Stine Goya deltager i den parisiske messe WOMAN for at nå de internationale indkøbere og realisere strategien om yderligere markedsekspansion.
Det danske brand Stine Goya deltager i den parisiske messe WOMAN for at nå de internationale indkøbere og realisere strategien om yderligere markedsekspansion.

Når modeugen i Paris løber af stablen i næste uge, er det med branchefolk fra hele verden – heriblandt også fra vores egen andedam i form af dametøjsmærket Stine Goya. For hvis man spørger Louise Rasmussen, der er sagsansvarlig for Stine Goya, er det ikke til at komme udenom Paris, når man snakker international eksponering og strategier om ekspansion.

”I Paris har vi en mulighed for at møde nogle andre kunder end dem, der kommer til København. Vi er i en fase, hvor vi ekspanderer på det internationale marked, og der er det vigtigt for os at være repræsenteret på de messer, hvor der er mulighed for at møde både nye og eksisterende kunder.

Modeugen i Paris er derfor en hel naturlig del af vores messekalender, for selvom de danske messer er blevet gode til at invitere internationale indkøbere, så er Paris stadig et helt andet vindue, hvor vi får mulighed for at ramme bredere,” siger Louise Rasmussen til FashionForum.

”WOMAN-messen os giver de bedste salgsvilkår” 

Stine Goya har siden mærkets start i 2006 været i Paris, og efter flere år i private showrooms samt messestande på både Tranoi og Capsule valgte mærket ved SS15 at træde på ukendt grund.

”Vi deltog i WOMAN for første gang på SS15 og var godt tilfredse med respons og udbytte. I første omgang havde vi fået anbefalet messen fra flere af vores kolleger i branchen, som også præsenterer deres kollektioner hér.

LÆS OGSÅ: “Stine Goya åbner ny butik i Jylland”
Dét, der er så rart ved WOMAN, er, at stemningen er afslappet og intim. Der er plads til at hvert enkelt brand kan få lov til at ’shine’, og samtidig er lokalerne så tilpas overskuelige i størrelsen, at man ikke farer vild og mister overblikket,” siger Louise Rasmussen og afslutter:
” Lige nu er WOMAN en god løsning for os, og vi føler, at vi har fundet et sted, der matcher vores brandprofil super fint. Men da vores internationale salg hele tiden udvikler sig tager en sæson ad gangen”.

WOMAN-messen er åben fra den 6.til 8. marts.