Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Job, Udland

Designteam overtager efter Rebecca Bay i GAP

På kun lidt over en uge har det amerikanske tøjkoncern Gap Inc. trukket flere overskrifter i den internationale presse. I sidste uge nedlagde koncernen deres underlinje Piperlime, og i går forlød det, at virksomheden i stedet for en kreativ direktør fremover vil have et hold af designere til at løfte det amerikanske mærke.
På kun lidt over en uge har det amerikanske tøjkoncern Gap Inc. trukket flere overskrifter i den internationale presse. I sidste uge nedlagde koncernen deres underlinje Piperlime, og i går forlød det, at virksomheden i stedet for en kreativ direktør fremover vil have et hold af designere til at løfte det amerikanske mærke.

Starten på 2015 har budt på en serie af ændringer hos den store tøjkoncern Gap Inc., hvoraf den største blev annonceret i går. Danske Rebekka Bay har forladt sin post som Vice President og kreative direktør for tøjmærket Gap, og stillingen som kreativ direktør er herefter blevet nedlagt.

Nyt liv i trætte high-street klæder

Rebekka Bay blev hentet ind til Gap i 2012 for at puste nyt liv i det amerikanske high-street mærke, der siden starten af 00’erne har mistet markedsandel til europæiske tøjgiganter som Zara og H&M. Det var derfor lidt af en opgave, som den danske designer havde fået. Men i et interview med The Guardian i udtalte hun, at hun som europæer havde en designfordel.

”Du er nødt til at være en udlændig for at se det gamlourøse i Campbell’s soup og Oreos. Jeg føler virkelig den bejstring, og det er den ’americaness’ jeg vil fejre. Min vision kommer fra mit følelsesmæssige Gap-arkiv, som drejer om den amerikanske uniform: 5-lommer jeans, kakibukser og t-shirts,” sagde Rebekka Bay til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Gap lægger brand ned

Det var da også Rebekka Bays øje for og erfaring med basics og det minimalistiske udtryk, der i sin tid landende hende stillingen. Før posten i Gap, havde Rebekka Bay været chefdesigner hos Bruuns Bazaar og før det havde hun haft samme stillingsbetegnelse i H&Ms lidt dyre søsterbrand COS. Rebekka Bay havde derfor alle forudsætningerne for at tage Gap til et niveau, men i går var det så slut.

I en pressemeddelelse udtalte Gaps Global Brand President Jeff Kirwan, at Rebekka Bay har fostret et dygtigt designteam med nogle af de mest kreative talenter i industrien, og at han er sikker på, at de kan varetage brandet og tage det til dets næste fase. Han takker derudover Rebekka Bay for sit engagement og passion for det amerikanske brand.

Rebbeka Bays stilling som Vice President vil overtaget af Scott Key, der har haft ledende stillinger i Gap Inc. gennem flere år.

Kilde: The Guardian