Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Gant Rugger får selvstændigt showroom under modeugen

Gants yngre linje Gant Rugger fremviser for første gang deres kommende kollektion i et eksternt showroom under den københavnske modeuge. Målet er at vise Gant Rugger som et brand i sin egen ret, og ikke kun som en forgrening af hovedmærket Gant.
Gants yngre linje Gant Rugger fremviser for første gang deres kommende kollektion i et eksternt showroom under den københavnske modeuge. Målet er at vise Gant Rugger som et brand i sin egen ret, og ikke kun som en forgrening af hovedmærket Gant.

For det amerikanske Gants underlinje Gant Rugger bliver den kommende modeuge en smule anderledes end de forrige sæsoner. For selvom Gant Rugger har sine designrødder i Gants fokus på amerikansk sportswear, så skal underlinjen nu have sit eget showroom, så det i højere grad præsenteres og opleves som et selvstændigt brand.

For Gant og Gant Ruggers kreative direktør Christopher Bastin er det nye, eksterne showroom især vigtigt, da Gant Rugger henvender sig til nogle andre forbrugere og indkøbere end Gant.

”Gant Rugger har et andet udtryk end Gant, hvilket også betyder at mærket er gearet til en anden type forbruger og indkøber. Med et ekstern showroom kan vi bedre fokusere på disse målgrupper og give dem en fuldendt og ensartet brandoplevelse af Gant Rugger,” siger Christopher Bastin til FashionForum.

Køkkenknive og vintage accessories som ’brand-byggesten’

Udover den nye showroomplatform understreger Christopher Bastin, at der generelt er mange idéer  i støbeskeen for Gant Rugger-universet i 2015.

”Vi har nogle meget interessante samarbejdsprojekter i sigte for at udbygge Gant Rugger-universet. Vi har eksempelvis før lavet køkkenknive og træbakker, og den retning vil vi gerne udfolde mere. Derudover ville jeg elske at have et udvalg af vintage ure og smykker i nogle af Gant Rugger-butikkerne. På den måde kuraterer vi vores produkttilbud på en mere personlig måde,” siger Christopher Bastin.

Gant Ruggers eksterne showroom bliver afholdt på SP34 hotellet fra fredag til søndag, hvor Christopher Bastin selv vil præsentere kollektionen for inviterede gæster.