Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Modeugen: H.K.H. Kronprinsessen gæster Designers’ Nest

Designers’ Nest får besøg af H.K.H. Kronprinsesse Mary, når talentkonkurrencen for nyuddannede, danske designere løber af stablen i næste uge.
Designers’ Nest får besøg af H.K.H. Kronprinsesse Mary, når talentkonkurrencen for nyuddannede, danske designere løber af stablen i næste uge.

Når talentkonkurrencen Designers’ Nest afvikles d. 30 januar kl. 9:30 bliver det endnu engang i selskab med H.K.H. Kronprinsesse Mary. Det skriver Designers’ Nest i en pressemeddelelse.

”Vi er utrolig stolte over, at H.K.H. Kronprinsesse Mary har fundet tid til at aflægge Designers’ Nest besøg,” udtaler Jan Busch Carlsen fra Revolver og fortsætter:

”– Det betyder rigtigt meget for de unge og nyuddannede designere at mærke Kronprinsesse Marys interesse og forståelse for deres fag, og så kaster et royalt besøg jo altid et ekstra magisk skær over showet.”

Overværer præsentationen

H.K.H. Kronprinsesse Mary vil til denne sæson for første gang nogensinde overvære, når fem af de udvalgte designere skal præsentere for Designers’ Nest-juryen, der som denne gang består af moderedaktør for italiensk Vogue Sara Maino, designer Henrik Vibskov, redaktør Chris Pedersen, designer Leyla Piedayesh fra Lala Berlin samt Guillaume de Piedoue fra eyesontalents.

LÆS OGSÅ: “Svensk vinder af Designers’ Nest”

Designerne i Designers’ Nest-konkurrencen kommer denne sæson fra skolerne Kolding School of Design, Beckman College of Design, the Swedish School of Textiles, Aalto University of Design, TEKO School of Design, KEA School of Design, Oslo National Academy of Design and Iceland Academy of Design.

Når hun har overværet Designers’ Nest, vil H.K.H. Kronprinsesse Mary aflægge modemessen Revolver et kort visit, hvor hun vil mødes med en række danske designere.

Designers’ Nest-showet finder sted samme dag kl. 15.00 på Københavns musikskole.