Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Torben E. Rosenstock takker af i WEAR

Den 41-årige jurist og advokat skal i stedet være direktør for Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC).
Den 41-årige jurist og advokat skal i stedet være direktør for Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC).

I sine år som direktør for WEAR har Torben E. Rosenstock stået for en revitalisering af brancheforeningen. WEAR har eksisteret siden 1988, men var tæt på at gå helt i glemmebogen, da den ambitiøse jurist og advokat satte sig for at skabe en medlemsnær og brugbar brancheorganisation.

”Da jeg overtog WEAR, stod vi ved en skillevej. Enten skulle vi udvikles eller afvikles -vi valgte det første. Processen med at revitalisere og gen-positionere WEAR har været udfordrende men også givende.

Det kræver fuld kommitment og et stærkt bagland, hvis man skal genetablere sig som en troværdig aktør i branchen. Vi skulle ud og genfortælle, hvem vi er og hvad vi har at byde på,” siger Torben E. Rosenstock.

En måde at vise branchen, hvad WEAR var for en størrelse, var at afholde arrangementer, der var åbne for alle – ikke kun WEARs medlemmer. Det er en tradition, der faktisk er kommet til at hænge ved. Mange af de arrangementer, WEAR laver i dag, er åbne for alle uanset organisationsmedlemskab, fortæller Torben E. Rosenstock.

Samarbejdet er en sejr

Ud over at være glad for at have fået genrejst WEAR som brancheorganisation fremhæver Torben E. Rosenstock det gode samarbejde, det er lykkes at etablere med flere aktører.

”Det har været en stor fornøjelse at arbejde tæt sammen med WEARs medlemmer, som har lukket os helt ind i maskinrummet. Også med WEARs bestyrelsesmedlemmer, der er direkte forbundet med de gode resultater, der er skabt,” siger han og fortæller, at han, da han trådte til, skrev ud til samtlige medlemmer for at høre, hvorfor de var medlem og hvad de egentlig gerne ville have ud af deres medlemskab.

Samlet branche er vejen frem

Direkte adspurgt, om der er noget, han er stolt af, fremhæver han Future of Fashion, fordi det samler organisationerne, messerne og branchen. Og han har kun lovord til overs for samarbejdet med de to andre organisationer Dansk Mode & Textil og Danish Fashion Institute.

”Der er stor brug for, at branchens aktører løfter sammen. Jeg har stor respekt for de andre organisationer og mener, at det vil komme branchen som helhed til gode, at vi arbejder sammen for at fremme vores vilkår,” siger Torben E. Rosenstock.

Der er ikke meldt en afløser for Torben E. Rosenstock ud endnu.