Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Succes app når ud til modebranchen

Navision- konsulentfirmaet  Agidon tilbyder et salgsværktøj til modefirmaer og deres leverandører, partnere og kunder, som både tidsoptimerer og har en visuel stærk fordel.
Navision- konsulentfirmaet  Agidon tilbyder et salgsværktøj til modefirmaer og deres leverandører, partnere og kunder, som både tidsoptimerer og har en visuel stærk fordel.

Apps4Fashion er en IPad-baseret app, som det danske konsulentfirma Agidon kan tilbyde deres kunder indenfor modebranchen. App’en henvender sig blandt andet til brandowners på modemesserne. De får her præsenteret kollektionerne i højopløste billeder og kan optage ordrerne direkte på IPad’en. Herefter modtager de en pdf odrebekræftigelse med billeder af indkøbene, som bliver lagt direkte ind i ordresystemet hos den enkelte Brand-owner. Kontorerne får derfor direkte besked om ordren, hvilket er tidsbesparende for det administrative arbejde.

”Administrationen undgår papirarbejdet, og bliver opdateret med det samme om, hvad der er solgt.  Desuden kan app’en modtage ændringer om pris og adresse øjeblikkeligt. Men fordelen er helt klart den visuelle del, hvor kunderne kan se deres indkøb i form af flotte billeder i høj opløsning,” siger Jens Skotte, business konsulent hos Agidon til Fashionforum.

Hurtigt overblik også off line

App’en er desuden unik på grund af dens offline funktion. Forstået sådan, at den kan gemme ordren uden netværksforbindelse, og sende den af sted så snart der er oprettet forbindelse.

På den forestående modemesse CIFF, kommer Apps4Fashion til at blive brugt flittigt af sælgere og indkøbere. Modebrandet Julie Brandt, som kommer på Ciff og er kunde hos Agidon, er begejstret for salgsværktøjet. De udtaler til Fashionforum, at det er et hurtigt og nemt værktøj, som skaber et godt overblik for både sælger og indkøber.

Agidon har bevidst rakt ud efter modebranchen med app’en, da den appellerer til de visuelle brancher med billederne af kollektioner og indkøb.

”Apps4Fashion fungerer rigtig godt i de mere visuel orienteret brancher såsom mode- eller smykkebranchen. Vi har kunnet mærke en stor tilstrømning af især moderelaterede kunder, da vi begyndte at udbyde app’en, hvilket også var en målgruppe, som vi gerne ville ramme,” siger Jens Skotte.

Hollandsk opmærksomhed

Apps4Fashion er udviklet af det hollandske firma Apptitude, og er blevet distribueret og implementeret af Agidon i de seneste tre år til virksomheder i de nordiske lande, som en del af deres Agidon Fashion afdeling.

Firmaet har med deres app-succes netop indgået et samarbejde med det hollandske softwarefirma Pebblestone, der leverer en Navision ERP-løsning målrettet mode- og tekstilbranchen. Agidon servicerer over 45 virksomheder med i alt mere end 300 brugere.